Læserbrev af Lars Rytter Sørensen, debattør og indehaver af Radio Kristrup, Erik Klippings Vej 1K, 8960 Randers SØ
Randers Byråd har vedtaget budgettet for 2027 til 2030 med opbakning fra 28 af de 31 medlemmer. Partierne har efterfølgende været ivrige efter at fortælle om deres politiske resultater, og der er bestemt også flere beslutninger, som fortjener anerkendelse. Set fra borgernes side er det imidlertid mindre interessant, hvem der har fået hvilke ønsker opfyldt. Det afgørende er, om pengene bliver omsat til forbedringer i hverdagen.
Budgettet indeholder blandt andet fire nye vuggestuer, flere midler til vejvedligeholdelse og en udsættelse af tidligere besluttede skolebesparelser. Idrætslivet, landdistrikterne og forskellige sociale indsatser får også økonomisk opmærksomhed. Det er konkrete prioriteringer, men flere af projekterne kræver fortsat både planlægning og politiske beslutninger. For borgerne bliver det afgørende, hvornår forbedringerne faktisk kan mærkes.
De fire vuggestuer kommer eksempelvis til at koste 107,5 millioner kroner, hvoraf 14,5 millioner først forudsættes afsat i 2031. En betydelig del af finansieringen findes samtidig gennem omprioriteringer fra blandt andet skoleområdet og jordforsyningen. Det er helt almindeligt at flytte penge mellem kommunale formål, men det ændrer ikke på, at prioriteringerne også har konsekvenser andre steder.
På socialområdet ændres den økonomiske efterregulering fra 50 til 100 procent, hvilket giver en bedre sammenhæng mellem finansieringen og udviklingen i behovene. Kommunen forventer alligevel fortsat en årlig økonomisk ubalance på mellem 35 og 40 millioner kroner, selv efter de planlagte forbedringstiltag.
Samtidig arbejder man på at etablere flere botilbud inden for kommunegrænsen. For borgere med handicap og andre omfattende støttebehov bliver det afgørende, om tilbuddene både giver den nødvendige hjælp og mulighed for at bevare kontakten til familie og netværk.
Ældreområdet rummer også en usikkerhed, som fortjener opmærksomhed. Fra 2028 ligger der fortsat en planlagt besparelse, hvor nogle hjemmehjælpsmodtagere kan få rengøring hver tredje uge frem for hver anden. Spørgsmålet skal behandles igen, men for de berørte borgere handler det om noget så konkret som hjælpen i deres eget hjem.
Den kollektive trafik skal også undersøges med henblik på bedre forbindelser til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Det er relevant for de mange borgere, der er afhængige af bussen. En undersøgelse giver imidlertid ikke i sig selv flere afgange eller bedre sammenhæng mellem ruterne.
Den største usikkerhed findes i de kommende års økonomi. Budgettet bygger på en forventning om 66 millioner kroner årligt fra en endnu ikke vedtaget udligningsreform. Samtidig skal kommunen finde effektiviseringer og budgetforbedringer på 63 millioner kroner i 2029 og 83 millioner kroner fra 2030, uden at de konkrete løsninger endnu er fastlagt. Budgetaftalen åbner mulighed for ændringer i kommunens tilbud og serviceniveau, hvis det bliver nødvendigt. Borgerne har derfor en naturlig interesse i at vide, hvilke konsekvenser det kan få.
Et bredt budgetforlig giver et fælles politisk ansvar. Byrådet kunne med fordel offentliggøre en løbende status over de større projekter, så borgerne lettere kan følge økonomien, tidsplanerne og eventuelle forsinkelser. Det ville skabe større gennemsigtighed og gøre det muligt at følge op på de løfter, der nu er givet.
Her finder du Randers Kommunes budget og øvrigt budgetmateriale
