4.5 C
Randers
torsdag, november 14, 2024

Debat: Og nej, det koster ingenting at droppe Klimabroen

Læserbrev af Erik Bo Andersen, byrådsmedlem i Randers for Østbroen

Der er 3 ting som skal være opfyldt for, at en bindende aftale, også er en økonomisk forpligtigelse mellem Kommunen og AP Ejendomme, for etablering af Klimabroen.

  1. For det første så skal det fremgå af den skriftlige aftale, (aftalen ligge offentligt tilgængelig på kommunens hjemmeside), og her er ingen bindende aftale, hvilket direktøren for Ap Ejendomme selv har udtalt i Amtsavisen.
  2. For det andet, såfremt Randers kommune skulle have indgået en sådan bindende aftale og økonomisk forpligtigelse, så skal det fremgå i årsregnskaberne, hvor det skal fremgå med beløb og tekst, at Kommune har en sådan forpligtigelse. Og det gør det ikke, gudskelov, for hvordan havde økonomien så set ud.
  3. For det tredje, så skal anlægsinvesteringen være godkendt i Randers Byråd og finansiering være på plads, og det ved vi alle ikke er sket eller på plads.

INGEN af de 3 ovenstående punkter er opfyldt, og INGEN kan dokumentere, at de er opfyldt.

Så NEJ, det koster ikke en klimabro at droppe den, eller andre argumenter om erstatning som Klimabro tilhængerne ellers forsøger at bilde borgerne ind. Så længe de 3 krav ikke er opfyldt, så er der ingen forpligtigelser til en Klimabro. Så det er bare kejserens nye klæder.

I Østbroen der finder vi den naturlige og sunde fornuft i, at skippe pengene til Klimabroen og Flodbyen når Kommunen står i en kæmpe Økonomisk krise og med tydelige udfordringer.

Alligevel så finder Budgetflertallet, bestående af S, V, C & B alligevel i den indgåede budgetaftale yderligere 90,4 mio. kr. til Klimabro opsparingen og finder 58 mio. kr. til Flodbyen i alt. 148,4 mio. kr. ud af et budget, der har lavet et blodbad på kernevelfærden.

Det betyder så, at i år 2028 der udgør den samlede opsparing til Klimabroen kun 203,7 mio. kr. heraf er ca. halvdelen optaget lån. Der er godt nok langt til 559 mio. kr. + det løse.

Og NEJ, det betyder heller ikke at Byen oversvømmes. Kig mod andre kommuner der udvikler på havnearealer og som kystsikre. I Århus Ø, Aalborg/Nørresundby og Lemvig m.v. hæves kajkanten og det bagvedliggende terræn. Noget som Niras fremlagde i en rapport allerede i 2010, bestilt af Energistyrelsen, med Randers fjord som case og til en brøkdel af prisen for en klimabro.

Klimabroen er et fantasiprojekt, og skal syne af fantasipenge vi ikke har for Budgetforligspartierne på bekostning af basis kernevelfærd til borgerne.

Stem på Borgerlisten Østbroen til KV25, hvis du vil have sund fornuft i Byrådet.

Grafik: Erik Bo Andersen

Relaterede artikler

Nyeste artikler