15.8 C
Randers
fredag, maj 3, 2024

Debat om forsvarsforbeholdet er i gang.

I sidste uge havde Folkebevægelsen mod EU inviteret til debatmøde om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

(se video-interview nederst i artiklen)

I panelet sad folketingsmedlem Malte Larsen (S) og Lave Broch. Sidstnævnte er til daglig chef for Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne. Derudover er han medlem af landsledelse i Folkebevægelsen mod EU.

I sin indledning sagde Lave Broch, at EU’s militære projekt skaber ufred i hele verden, fordi EU sender skattekroner til de virksomheder, som eksporterer våben, og erklærede at Danmark under Lars Løkke Rasmussen tilsluttede sig EU’s forsvarsfond, og sender nu omkring 1,9 milliarder kroner til de virksomheder, selvom vi har forsvarsforbeholdet.

»Vi har ikke brug for et EU-militær. Vi er allerede med i NATO, FN og OSCE og et sikkerhedspolitisk samarbejde i norden. De organisationer er vi stadigvæk medlemmer af, hvis vi stemmer nej til at ophæve forsvarsforbeholdet,« sagde han, og mener ikke vi ved hvordan forsvarspolitikken i EU vil udvikle sig.

Afstemningen er meget vigtig, fordi det gælder liv og død

Lave K. Broch

Vi er ikke med i EU’s kampgrupper, PESCO som er et integrationsprojekt og forsvarsenheder eller EU’s forsvarsagentur, oplyste Lave Broch.

Malte Larsen mente at et af problemerne i forhold til EU er, at hvis én enkelt europaparlamentariker har sagt, at lakridspiber skal forbydes, så skriver bl.a. Ekstra Bladet, at EU vil forbyde lakridspiber.

»Det er sådanne overdrivelser, som jeg synes er farlige,« sagde han.

Han har stemt nej til de fleste folkeafstemninger som drejer sig om EU, og har været EU-modstander frem til 2002.  Men denne gang vil han anbefale vælgerne at stemme ja. Han lagde heller ikke skjul på, at danskerne skal til stemmeurnerne igen, såfremt det bliver et nej.

Malte Larsen har forståelse for, at befolkningen har den opfattelse, at EU tager sig mere og mere indflydelse, men han mener samtidig, at vi bør have et stærkere EU, som skal medvirke til at løse vores fælles problemer som klima- og miljøpolitik.

»Spørgsmålet om forsvarsforbeholdet er ikke eksakt videnskab, og derfor kan hverken ja- eller nejsiden vide nøjagtigt hvad der vil ske, hvis det bliver et ja, og heller ikke hvis det bliver et nej. Men min mavefornemmelse af hvilken udvikling, som er mest positiv for Danmark, mine børn og børnebørn samt vores demokrati, er ved at være fuldgyldig med af EU, og jeg tror, at det sker bedst ved at fjerne forsvarsforbeholdet,« forklarede Malte Larsen.

Spørgelysten blandt de mange tilhørere var stor. Der blev debatteret emner som EU-hær. I den forbindelse pointerede Lave Broch, at der allerede er planer om at danne en indsatsstyrke på 5000 mand.

Malte Larsen afviste, at der kommer en EU-hær, men at det drejer sig om, at Danmark kan give et militært bidrag til eksempelvist fredsbevarende operationer, og understregede, at det hver gang er det danske folketing, som beslutter, om Danmark skal bidrage.

Det vigtigste for Malte Larsen er, at vi markerer sammenhold på grund af situationen i Ukraine. Ellers vil det være lettere for en despot at splitte os.

Spørgsmålet om forsvarsforbeholdet er ikke eksakt videnskab

Malte Larsen

En af tilhører beskyldte Lave Broch for at komme med røverhistorier og skræmmekampagne, fordi han Lave Broch gav udtryk for, at hvis forsvarsforbeholdet ophæves, vil de øvrige forhold også blive forsøgt ophævet.

Karen Sunds fra Djursland spurgte ind til EU’s strategiske kompas som er EU’s militærstrategi.

Hun henviste til, at EU’s militær skal forsvare EU’s økonomiske interesser over alt i verden. Hun henviste også til teksten om, at EU er klar til at gå alene i krig og uden FN-mandat.

Malte Larsen erkendte, at han ikke kender EU’s strategiske kompas, og var derfor ikke i stand til at svare på spørgsmålet fra Karen Sunds.

Lave Broch mente, at det kunne medvirke til at Danmark kommer til at deltage i noget, som vi slet ikke ønsker.

Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet finder sted den 1. juni.

Her kan du læse om EU’s strategisk kompas

Interview med Lave K. Broch (Folkebevægelsen mod EU) og Malte Larsen (S)

Ifølge en meningsmåling fra Voxmeter står det i øjeblikket til at folkeafstemningen resulterer i et ja til at ophæve forsvarsforbeholdet.

55 % til ja og 45 % til nej blandt dem, der har taget stilling. For 3 uger siden: 52 % til ja og 48 % til nej. Det er dog værd at bemærke, at det skyldes, at nej-andelen er faldet, mens andelen af tvivlere er øget.

Relaterede artikler

Nyeste artikler