Læserbrev af Lars Rytter Sørensen, debattør og indehaver af Radio Kristrup, Erik Klippings Vej 1K, 8960 Randers SØ
Når der skal hænges valgplakater op, kan partiforeningerne sagtens finde både telefonen og arbejdstøjet. Der bliver banket på døre, delt foldere ud og talt varmt om lokale kandidater, der selvfølgelig vil kæmpe for området. Når kandidaten har fået sin stol på Christiansborg, virker det til gengæld, som om hele baglandet har trykket på snooze.
Det er en besynderlig arbejdsdeling. De lokale knokler for at få politikeren valgt, og bagefter nøjes de tilsyneladende med at klappe, når vedkommende kigger forbi og fortæller, hvor travlt der er i København. Hvis partiforeningernes rolle er at levere gratis arbejdskraft uden at stille krav til resultatet, er de ikke et demokratisk bagland, men en valgkampagne med kaffekasse.
Tag Randers Kaserne. Borgmester Rosa Lykke Yde tog den 10. november selv til Christiansborg for at præsentere kommunens vision for Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg. Det er prisværdigt, men sagen rejser et oplagt spørgsmål: Hvad har vores lokale folketingsmedlemmer konkret gjort for at få Randers ind i den nationale forsvarsdebat? Måske arbejder de ihærdigt bag lukkede døre. Så lad os få navn på initiativerne, møderne og resultaterne, så vælgerne kan se, hvad der foregår. En pressemeddelelse om, at man følger sagen med stor interesse, er ikke politisk gennemslagskraft; det er bare en elegant måde at sige, at man stadig har puls.
Partiforeningerne kunne passende være de første til at spørge. Hvornår har de sidst bedt deres folketingsmedlemmer om en ordentlig redegørelse for, hvad de har udrettet for Randers? Hvornår har de sidst sagt højt, at et partilogo ikke er en undskyldning for at levere for lidt?
Folketingsmedlemmer er naturligvis valgt til at arbejde for hele landet, ikke kun deres egen kommune. De er også frie i deres mandat, og det skal de være. Frihed fra instrukser er bare ikke frihed fra kritik, og et folketingsmandat er ikke en fireårig fredningskendelse. Et folketingsmedlem skal ikke kun repræsentere sit parti over for vælgerne. Det skal også repræsentere vælgerne over for sit parti. Hvis de lokale partiforeninger ikke engang insisterer på den forskel, hvem skal så?
Et folketingsmedlem uden synlige resultater har et forklaringsproblem. En partiforening, der ikke engang forlanger en forklaring, har et endnu større problem. Man kan ikke først præsentere sin kandidat som områdets stærke stemme på Christiansborg og bagefter sidde med hænderne i skødet, hvis stemmen mest bliver brugt til at gentage, hvad partiledelsen mener.
De lokale partiforeninger må selv afgøre, om de vil være demokratiets vagthunde eller politikernes logrende skødehunde. Hvis de ikke tør stille deres egne folketingsmedlemmer til regnskab, skal de måske holde op med at kalde sig et politisk bagland. Så er de bare en fanklub med vedtægter, kontingent og en usædvanlig stor samling valgplakater.


