Læserbrev af Erik Bo Andersen, EB Invest Randers ApS
Randers Kommune står over for en strategisk mulighed: At skabe vækst uden selv at skulle binde store summer i jordopkøb og udviklingsprojekter. I stedet for at forsøge at styre boligudviklingen gennem kommunalt ejerskab, bør kommunen understøtte de private kræfter, som står klar til at investere i fremtiden – hvis de altså får lov.
I bydele som Munkdrup, Hornbæk, Helsted og Dronningborg ligger der allerede private arealer, som er oplagte til udstykning af nye parcelhusgrunde. Ejerne er villige og i stand til at sætte gang i udviklingen, men oplever desværre, at sagsbehandlingen af lokalplaner i Randers trækker ud i årevis. Det betyder tabte muligheder – ikke bare for udviklerne, men for hele kommunen.
I stedet for at fremme privat initiativ, har der flere gange været talt om, at kommunen selv skal opkøbe jord og stå for udvikling. Det er både dyrt og unødvendigt. Randers har ikke de økonomiske muskler til at agere udvikler i større skala. Og vigtigere endnu: Der er slet ikke behov for det.
Når private driver udviklingen, følger der en række klare fordele:
Kommunen binder ingen midler – pengene kan bruges på kernevelfærd frem for jord og infrastruktur.
Ejendomsskatteindtægter starter fra dag ét, når lokalplaner står klar – ikke mange år senere, som når kommunen selv står for det hele.
Virksomhederne betaler skat af deres overskud, hvilket kommer stat og kommune til gode.
Udviklingen går hurtigere, fordi private har incitament til at få projekterne gennemført og solgt.
Samtidig er det værd at nævne, at parcelhusgrunde historisk set tiltrækker de stærke skatteborgere: familier med stabile indtægter, der ønsker at blive en del af et lokalsamfund. Det er dem, der løfter folkeskolerne, foreningslivet og detailhandlen – og dem, der giver Randers en sund økonomisk fremtid.
Andre kommuner har forstået det og har satset målrettet på netop denne form for boligudvikling. Resultatet er tydeligt: De vækster markant hurtigere end Randers.
Hvis vi virkelig vil være med i konkurrencen om nye borgere, må vi gøre op med ideen om, at kommunen skal eje og styre det hele selv. I stedet bør vi gøre det langt nemmere og hurtigere at få lokalplaner godkendt, så de private kan komme i gang. Det kræver politisk mod og administrativ effektivitet – men ikke store investeringer.
Randers skal ikke være en udviklingsblokering. Randers skal være en udviklingspartner.
