Læserbrev af Anker Boje, byrådsmedlem for Østbroen i Randers Kommune
Den uvildige advokatundersøgelse af Nordic Waste-forløbet er rystende læsning. Randers Kommune bærer et ansvar for, at en virksomhed, i årevis har forurenet vores miljø. Mens befolkningen i Ølst levede i frygt, svigtede kommunen den grundlæggende opgave – tilsynet.
Rapportens mest kritiske punkter:
· Utilstrækkelige miljøgodkendelser: Kommunens godkendelser var mangelfulde med fejl i vurderinger af risikoen for jordskred.
· Svigtende tilsyn: Tilsynet var utilstrækkeligt, og kommunen reagerede ikke, på de oplysninger, som byrådsmedlemmer og borgere sendte til forvaltningen og borgmesteren.
· Mangelfuld kommunikation: De berørte borgere i Ølst fik ikke information omkring, hvad der foregik på virksomheden (igen intet tilsyn). Jeg stillede bla. følgende spørgsmål til forvaltningen i februar 2023,
· 1. Geologi: udover lerlagets tykkelse, er der i miljøgodkendelsen foretaget en geologisk risikovurdering med henblik på jordskred?
· 2. Hvorledes sikres der imod store jordskred ned mod Ølst by, af den løse, porøse og til tider gennemvædede jord der placeres i den gamle lergrav på Nordic Waste?
Svaret blev negligeret, besvaret svævende og handling fra ledelsen/ borgmesteren udeblev
Den beslutning omkring advokatundersøgelsen fra Codex Advokater, som frifandt borgmester Torben Hansen, blev ikke forelagt byrådet. Ikke overraskende fik borgmesteren et 7 tal i karakter, men han havde jo også selv bestilt den.
Det er ikke nok at pege fingre ad Nordic Waste. Der blev begået fejl, men hvorfor og hvordan vi kan undgå det i fremtiden.
Vejen fremad: Løsninger og forebyggelse
Nordic Waste-sagen er en alvorlig påmindelse om, at vi som kommune har et stort ansvar. Vi skylder borgerne gennemsigtighed og handlekraft. Lad os bruge rapporten til at rydde op og genoprette tilliden til vores forvaltning. Har vi de rette kompetencer ansat til at løse opgaverne.
Styrkelse af tilsynet: Vi skal indføre et mere robust og effektivt tilsyn. Tilsynsmyndigheden skal have de nødvendige ressourcer og kompetencer, og tilsynsrapporter skal være offentlige.
Kritisk gennemgang: kommunikation skal strømlines således at der reageres på given information.
Whistleblower funktion: forenkle adgangen for borgere og politikere til at indberette observationer/ bekymringe