4.7 C
Randers
mandag, december 9, 2024

Debat: Region Midt står på en brændende platform med ubesatte hospitalsstillinger – selvforskyldt?

Læserindlæg af Flemming Østergaard, kandidat for KD til regionsrådsvalget i Region Midt

Her for kort tid siden har der været sat fokus på Region Midt`s rekrutterings regler når de opslår stillinger. Det er nogle regler som regionsrådet den 26. februar 2020 vedtog og som direktionen efterfølgende udsendte til regionens hospitaler.  

Tilsyneladende bliver direktionens regler af hospitalerne administreret til som, at besættelse af stillingerne kun  være fuldtidsstillinger medmindre bla. en ansøgers “livsfase” kunne begrunde noget andet. 

Region Midt står på en brændende platform med over 20.000 udsatte behandlinger og med ekstrem og akut mangel på hospitalspersonale. Det kalder derfor på ekstraordinære tiltag. Regionens (sene) reaktion med den såkaldte 360 graders plan er ét tiltag som det kun kan gå for langsomt at iværksætte. Regionen burde sende et helt anderledes budskab til potentielle ansøgere nemlig at deltidsarbejde er velkomment. 

Et af de tiltag som regionen bør iværksætte med det samme, er derfor  at tilbyde deltidsansættelser- for regionen har ganske enkelt ikke “råd” til at stille kravet om fuldtidsstillinger for regionen har brug for alt det personale der kan “krybe og gå”.  

Det er et forslag som KDs medlem af regionsrådet Marianne Karlsmose har kæmpet for i snart 4 år. Derudover bør regionen opsøge fratrådte hospitalspersonale som (desværre) har forladt faget og gøre det attraktivt at tilbyde dem at komme tilbage samt tilbyde et opkvalificeringsforløb og selvfølgelig med mulighed for deltidsansættelse. 

Derudover bør regionen opsøge fratrådte seniorer sundhedspersonale og gøre det attraktivt og tilbyde “skræddersyede” stillinger afstemt efter den enkeltes situation. Under den kritiske Corona periode så man jo, en fantastisk villighed fra tidligere sundhedspersonale til at stille sig til rådighed efter behov.  

Region Midt har ganske enkelt ikke “råd” til at pleje nogle kæpheste om at stillinger skal være fuldtid – det er borgerne det handler om og deres 20.000 udskudte behandlinger efter sygeplejerskekonflikten.! Regionens direktion bør hurtigst muligt gå i dialog med de faglige organisationer og  benytte de muligheder der rent faktisk er indenfor overenskomsterne. 

Det er rigtigt at ud fra et  arbejdsgiversynspunkt er mange deltidsansatte ikke det mest  optimale men i den givne situation er det ganske enkelt bydende nødvendigt – for det er borgernes helbred det handler om.

Regionsråd kom så ind i kampen: hospitalsområdet “bløder” og mangler hospitalspersonale og de ansatte mangler kollegaer – Region Midt i står overfor en bunden opgave som skal løses både på den korte bane og på den lange og det kan kun gå for langsomt. 

Relaterede artikler

Nyeste artikler