Læserbrev af Bo Ratz, medlem af byrådet i Randers for Konservative Folkeparti
Sejlklubbens bygning er endnu ikke sikret en bevaring, men er efter sidste byrådsmøde tættere på.
I mandags vedtog byrådet nemlig mit og Konservatives forslag: »For at sikre, at vi i god tid inden der tages en endelig beslutning, får en diskussion i byrådet om, hvad der skal ske med sejlklubbens bygninger, og hvordan byggestilen i området skal/kan udformes, foreslår jeg, at forvaltningen på sigt skal indgå i en dialog med arealudviklingsselskabet for at undersøge, hvad der kan aftales omkring sejlklubbens bygningen og området omkring.«
Jeg er meget tilfreds med at byrådet nu bliver hørt, før der laves en endelig plan for Sejlklubbens gamle bygninger og ikke mindst, at vi bliver hørt og inddraget i processen om, hvordan området skal udformes. Jeg er sikker på, at rigtig mange Randers-borgere vil være glade for, at Restaurant Sejlklubben bliver bevaret. Det er et sted hvor mange har afholdt fester og hvor man en skøn sommerdag har nydt restaurantens fine mad med et tilhørende koldt glad hvidvin eller en sval øl…