Læserbrev af Jens Peter Hansen, medlem af Randers byråd (V), Asfergvej 13, Hvidsten
I januar kunne man langt nede i sagsfremstillingen for ”Projekt for ombygning af krydset Århusvej/Grenåvej” læse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere en tunnel under Århusvej/Randersbro for bløde trafikanter, og derfor foreslås det, at denne ikke etableres.
Amtsavisen bragte en fyldig omtale af sagen, og hvordan et ombygget lyskryds ville gøre det meget mere sikkert for cyklister. Dog uden øjensynligt at opdage, at sagens egentlige kerne netop var forslaget om at skrotte stitunnelen, der ellers er et af de ufravigelige kvalitetskrav, som byrådet har besluttet i forbindelse med Flodbyen Randers.
I Miljø- og teknikudvalget var flere af os ikke tilfredse med forvaltningens ønske om at skrotte stitunnelen hvilket resulterede i, at sagen blev suppleret med anlægsoverslag på 35 – 70 mio. kr. baseret på erfaringspriser fra lignende tunnelbyggerier. Disse erfaringspriser har næppe omfattet underføringen under Birke Alle i Spentrup, som COWI i 2020 vurderede ville koste 4-5 mio. kr. eller Vejdirektoratets flotte tunnel under statsvej på Langeland, hvor licitationsresultatet i 2022 endte på 6,5 mio. kr.
Set i lyset af at et stort set enigt Økonomiudvalg var med på at skrotte tunnelen, var byrådets beslutning mandag aften en klar sejr til tunnelen, idet ja’et til lyskryds blev ledsaget med en bemærkning om, at etablering af en tunnel fortsat er en mulighed.
Det var også en klar sejr for trafiksikkerheden. Cyklister og gående bliver ikke ramt af biler i en underføring. Det gør de til gengæld desværre alt for ofte i lyskryds pga. rødkørsler. Det er mig en gåde, at nogen kunne lovprise sikkerheden for cyklister i et forbedret lyskryds samtidig med, at man ville skrotte en stitunnel.
Endelig var opretholdelse af tunnelen også en sejr for troværdigheden. Som byråd vedtog vi en stribe kvalitetskrav for netop at sikre en forventningsafstemt investeringssikkerhed for den enkelte udvikler, men også for bygherrer og interesserede investorer på de tilstødende byggefelter og borgerne i byen generelt.
Det lykkedes at fastholde kvalitetskravet om en stitunnel. Desværre lykkedes det i sagen om Brotoften ikke at skabe et flertal for nej til detail og parkeringshus, til trods for at forvaltningen klart gør opmærksom på, at anvendelse til detail og parkeringshus er en væsentlig ændring i forhold til udviklingsplan og områdets kvalitetskrav.
Desværre ses det ofte i forbindelse med store byudviklingsprojekter, at når de flotte plancher er taget ned, og skåltalerne er glemt, overtages scenen af kortsigtede økonomiske kalkulationer med kvaliteten som en sikker taber. Mon Randers byråd har modet til at stritte imod en sådan praksis?
