7.5 C
Randers
torsdag, marts 28, 2024

Debat: Socialdemokratiet prioriterer breddeidrætten

Læserindlæg af Pia Moldt og Karen Lagoni, socialdemokratisk byrådsmedlemmer i Randers Kommune

I Socialdemokratiet vil vi breddeidrætten. Breddeidrætten har altid haft en høj prioritet hos os, og det har altid været vigtigt for os at lytte og støtte de frivillige ledere og samarbejde med foreningerne. Sådan skal det fortsat være.

Hver eneste dag deltager tusindvis af børn, unge og voksne i aktiviteter der er uvurderlige for folkesundheden, vores kultur og børn og unges dannelse. I Randers Kommune har vi heldigvis mange frivillige ildsjæle, der med stort og prisværdigt engagement løfter denne vigtige opgave. En indsats som vi politikere naturligvis bakker op om.

Afgørende for deltagelse, er nærhed og tilgængelighed til tidssvarende idrætsanlæg og dygtige trænere, der har fokus på de gode relationer. Det arbejder vi for i Socialdemokratiet. Vi ønsker tidssvarende idrætsanlæg i hele kommunen, både i byerne og landområderne – og vi er godt på vej.

Politisk har breddeidrætten vores store fokus. I denne byrådsperiode har vi etableret nye og renoveret eksisterende idrætsanlæg i bl.a. Kristrup, Langå, Hornbæk, Stevnstrup, Korshøj, Langvang og Assentoft. Der er kommet LED belysning i vores selvejende haller, renoveret omklædningsrum i ældre klubhuse mange steder i kommunen og meget andet – alt sammen er sket i samarbejde med de frivillige i idrætsforeningerne. Vi har ikke kunnet prioritere alle de ønsker vi fik sendt ind – sådan har det altid været, men mange blev imødekommet og midlerne fordelt geografisk i hele kommunen og i forhold til små og store idrætsklubber. I de sidste to års budgetaftaler er der yderligere tilført midler til breddeidræt, hvor også Spentrup har fået midler, så de kan komme videre med deres projekt med ombygning af hallerne.

I år har vi også fået en vurdering af vedligeholdelsesbehov og energioptimering i de selvejende haller, så vi sikrer at standarden lever op til de krav som idrætslivet efterspørger.  

I de kommende år vil Socialdemokratiet naturligvis fortsat prioritere breddeidrætten. Vi vil fortsætte det gode samarbejde med foreninger og interesseorganisationer.

I foråret 2022 forventer vi, at Sundhed-, Idræt- og Kulturudvalget og forvaltningen mødes med den samlede idrætsverden i Randers Kommune til en temadag, hvor behovet for idrætsanlæg i hele kommunen er i fokus. Dialogen er vigtig for os.

Relaterede artikler

Nyeste artikler