Læserbrev af Erik Bo Andersen, medlem af byrådet i Randers for Østbroen
I forbindelse med Budgetforliget 2025-2028, der oversælger Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale Venstre historien om, at de ikke sparer på den Almene folkeskole.
Talgymnastik og forvirring på et højere plan, synes at være salgsstrategien for, at det skal se ud af noget?
I Østbroen har vi gennemskuet salgstalen og strategien, og vi finder det lige lovligt smart og uansvarligt.
Almenskolen får det samme beløb tildelt, men få flere og langt mere kompliceret opgaver om mere inklusion, og her henviser vi til Budgetflertallets mere inklusion i almenskolen og Specialskolernes massive besparelser for 63,8 mio. kr. og så ser vi på Budgetforligspartiernes budget tekst hvor der står følgende:
Citat:
Investeringsmodel i indskolingen
For at realisere den faglige og økonomiske handleplan på specialundervisningsområdet er aftalepartierne enige om, at investere i en forstærket inklusionsindsats og kompetenceudvikling i indskolingen.
I perioden 2025-2027 investeres der i alt 15 mio. kr. i indsatsen. Investeringsmodellen er økonomisk selvbærende over en 6-årig periode (2025-2030) og finansieres inden for skoleområdets eksisterende økonomiske rammer. Citat slut
Altså hvis man siger, at vi investerer 15 mio. kr. i en økonomisk handleplan om mere inklusion, så vil alle naturligvis forudsætte, at der er tale om nye penge. Har man så investeret eller sparet?
Når virkeligheden så siger, at de 15 mio. kr. tages fra det i forvejen tildelte budget for almenskolen, har man så investeret eller sparet?
Det man lavede i almenskolen før budgetforliget, skal man nu lave for 15. mio. kr. mindre samtidig med at man har fået flere opgaver. Har man så investeret eller sparet?
Når de opgaver, hvortil man ønsker mere inklusion i almen skolen findes i besparelserne på de 63,8 mio. kr. på specialskolerne. Altså opgaver der har kostet 63,8 mio. kr. på specialskoleområdet, smider man ind i den almene folkeskoles budget, og siger, at nu skal almenskolen løse denne opgave, for det eksisterende budget i almen skolen, og man for at toppe den, samtidig allokere 15. mio. kr. til opgaven i det selv samme almene skole budget, har man så investeret eller sparet?
I Østbroen finder vi fremgangsmåden og salgstalen fra budgetforligspartierne usmagelig, og strategien og besparelserne anser vi som decideret uansvarlige.
Besparelse vil ramme som en orkan, i både almen skolen, men også på det tilbageværende specialskoleområde og taberne er alle børnene, familierne, lærerne og Kommunens ry og rygte udadtil.