Læserbrev af Erik Bo Andersen, byrådsmedlem for Østbroen i Randers
Randers kommune står ligesom landets andre 97 Kommuner overfor nye krav om bedre og mere effektiv affaldshåndtering, og det betyder at jfr. lovbekendtgørelsen så skal vores affald opdeles i 10 affaldssorteringer, som betyder langt flere og nye spande ude ved forbrugerne, og med en låneinvestering på 46 mio. kr. betalt af forbrugerne eller……? Der findes nemlig en mere og bedre vej at gå – Teknologi.
Der findes nemlig et alternativ! Robotteknologi. En teknologi som er langt hurtigere, mere effektiv og knap så resursekrævende og samtidig slipper vi for uhygiejnisk manuelt sorteringsarbejde, og borgerne slipper for rigtig mange spande under køkkenvasken.
En robotteknologi som udvalget ifølge Jens Peter Hansen fra Venstre havde drøftet, men at Kommunens forvaltning mente, at robotteknologi var for tidligt Hvor er den dokumentation? Den ligger ikke på sagen.
Det er da en påstand helt til affaldsspanden!
Affaldshåndtering via robotteknologi har været testet og godkendt herhjemme og flere Kommuner, bl.a. i København og på Fyn er i gang med at indfører og derudover udføres robotteknologisk affaldssortering allerede i bl.a. Norge og Holland.
Nu har et flertal i Randers Byråd besluttet, at Randers Kommune investerer i en dyr og gammel sorteringsform, som allerede inden den er indført, er out off date, og det vil sige spildte millioner af brugerbetalte skattefinansierede penge.
Socialdemokratiet i Randers mener ligefrem, at manuel sortering slår robotteknologi, og argumentet for at fastholde en forældet affaldssortering er, at man hælder gammel vin på nye flasker, og så tror man at man fortsat kan være i top 4-5 stykker.
Man tror det næsten ikke. Er man virkelig så gammeldags?
Har man ingen ambitioner i bæredygtighedens navn og på klimaets vegne. (Hør debatten her: Tidligere udsendelser (avc.dk) sag nr. 45.)
Robotteknologi udvikler sig hurtigere end mennesker, og de kan udføre et arbejde 24/7, så måske Socialdemokratiet og de andre byrådspartier der stemte for manuel sortering, skulle tage på udviklingstur til en af Kommunens produktionsvirksomheder, for at se på hvorledes robotteknologi hjælpe virksomheder med effektivitet og at medarbejder slipper for manuel og opslidende eller gentagende arbejde eller arbejdsgange.
I Østbroen ønsker vi at fremme teknologien alle de steder det er muligt, og her på affaldsområdet ville det have været oplagt, ikke mindst i bæredygtighedens navn og ikke mindst for Klimaet.