Læserbrev af Erik Bo Andersen, medlem af byrådet i Randers for Østbroen
I budgetforhandlinger og i valgkampen har omkostningsbestemt husleje fyldt en hel del. Og der er udlejere der i den grad har smidt penge efter partier her op til kommunalvalget, for at få ophævet den omkostningsbestemte husleje, så de kan få sat lejen op uden krav til vedligehold og renoveringer.
Værdien af ens bolig eller boligejendom afhænger jo af om ejendommen holdes vedlige/renoveres eller ej, og hvis man som ejer forbedrer sin ejendom, ja så stiger værdien, så hvorfor så ikke starte der.
Debatten i Randers om, at den omkostningsbestemte husleje skulle være årsagen til kommunens dårlige økonomi og den høje andel af borgere på overførselsindkomst, er helt forfejlet.
Den omkostningsbestemte husleje er ikke et lokalt eksperiment, men en grundpille i det danske almene boligsystem, der sikrer, at huslejen afspejler de reelle drifts- og vedligeholdelsesudgifter – ikke profit. Den beskytter tusindvis af borgere mod urimeligt høje boligudgifter og bidrager til social stabilitet, ikke fattigdom.
At skyde skylden på dette princip for kommunens økonomiske problemer er både urimeligt og misvisende. Randers’ udfordringer bunder i langt mere komplekse forhold: arbejdsmarkedets udvikling, befolkningssammensætningen og generelle strukturproblemer og de skal løses på anden vis.
Desuden er Randers langt fra alene om at have omkostningsbestemt husleje. Næsten alle danske kommuner har boligregulering — kun Billund, Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Samsø og Ærø har ophævet den. Det er alle små ø- og landkommuner med helt andre boligmarkeder, befolkningsgrundlag og økonomiske strukturer end Randers. At sammenligne Randers med dem giver ganske enkelt ingen mening, og det vidne om at alle andre kommuner sagtens kan udvikles selv om de har omkostningsbestemt husleje.
Og når der foreslås mere byggeri af flere lejligheder som en løsning, må man også spørge: til hvem? Randers har ikke boligmangel, men snarere et overudbud af lejligheder, som allerede presser markedet og efterlader boliger tomme. Flere kvadratmeter skaber ikke flere arbejdspladser eller færre borgere på overførselsindkomst.
Det, Randers har brug for flere parcel og rækkehuse, flere arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og en langsigtet strategi for at fastholde og tiltrække borgere og virksomheder, og ikke om vi har omkostningsbestemt husleje eller ej.
Lad os droppe myterne og begynde at tale om de reelle løsninger – dem, der løfter kommunen, ikke dem, der skubber folk ud af den.
