-2 C
Randers
søndag, februar 8, 2026

Debat: Vi bygger ramper – men glemmer motorvejen

Læserbrev af Morten Sørensen, folketingskandidat for Konservative i Randers

E45 er flaskehalsen, Randers er klar til tre spor – nu mangler kun den politiske beslutning

Vejdirektoratet er i gang med at ombygge tre tilslutningsanlæg på E45 ved Randers – ved Randers C, Randers N og Sdr. Borup. Formålet er at øge kapaciteten og klargøre anlæggene til en fremtidig udvidelse af motorvejen.

Det er sund fornuft. Men det rejser et helt oplagt spørgsmål: Hvorfor vente med resten?

I trafikforliget fra 2021 blev der som bekendt ikke afsat midler til flere spor ved Randers, som mange havde håbet. Men trængslen er heller ikke glemt. Tværtimod. I aftaleteksten står det sort på hvidt:

“Parterne er herudover enige om, at etapen fra Aarhus N til Randers N kan prioriteres som led i

kommende infrastrukturplaner efter 2035.” Med andre ord: Udvidelsen er anerkendt som nødvendig – den er bare skubbet foran os.

Problemet er, at trafikken ikke venter til 2035. Allerede i dag er E45 ved Randers hårdt presset. Køerne vokser, pendlerne spilder tid, og erhvervslivet betaler prisen. Når tilslutningsanlæggene nu gøres klar til tre spor, bør den politiske beslutning følge med – ikke om ti år, men nu.

Randers er klar. Tilslutningsanlæggene er klar. Nu mangler vi bare handling.

Som konservativ folketingskandidat arbejder jeg for en stærk og sammenhængende infrastruktur.

Velfungerende veje er ikke et luksusprojekt – det er en forudsætning for vækst, mobilitet og et

Danmark i balance. Derfor er min opfordring klar: Kom nu i gang med udvidelsen af E45 ved Randers.

Relaterede artikler

Nyeste artikler