Læserbrev af Christina Kjærsgaard, byrådsmedlem for Østbroen
Skoleområdet er udfordret i Randers Kommune. Flere og flere børn har særlige behov. Flere og flere børn keder sig i skolen, der er alt for meget fravær og mange mistrives. Der er ikke et quick fix!! Men vi ved, at to voksne i klasselokalet virker. Både for de udfordrede og for de højtbegavede elever.
I Østbroen mener vi derfor, at der SKAL findes de nødvendig midler til varigt at fastholde 2-lærerordninger.
I Østbroen har vi ønsket, at forvaltningen undersøger – skole for skole – hvor mange midler/timer, der bruges på de såkaldte mellemrumstilbud OG vejledningstimer, fx læse-, matematik- og inklusionsvejleder.
Kunne vi som Brønshøj kommune har gjort det – så at sige “lægge alle disse timer i en pulje” og derved med-finansiere to voksne en lærer/lærer eller lærer/pædagog i alle klasser fra 0.-9. klasse.
Og endelig så vil vi i Østbroen stå i spidsen for at få undersøgt og muliggjort en adskillelse af almenskolernes og specialskolernes økonomi. Vi ønsker at minimere de økonomiske incitamenter til at beholde elever på egne skoler, (taksten er i dag kroner: 210.000 pr elev) fordi skoleledere ofte er nødt til på grund af manglende økonomisk robusthed at fastholde elever på skolen, når barnet reelt set har brug et helt andet tilbud.