-1.5 C
Randers
fredag, januar 10, 2025

Den hårde tone i byrådet er en myte

Tre byrådsmedlemmer har ikke oplevet, at tonen er hård. Erik Bo Andersen mener, at det er en historie, som er opstået i det forrige byråd.

Erik Bo Andersen (Østbroen), Christian Engelbrecht Pedersen (S) og Lars Axel Nielsen deltager i den første podcast som går i dybden med de mest kontroversielle emner, som er debatteret på det seneste byrådsmøde.

Alle tre er i gang med deres første periode, og de fortæller om deres erfaringer fra det sidste halvandet år. Blandt andet om en hård tone i byrådet, som ofte har været genstand for debat. Det er dog ikke noget, som de tre politikere har oplevet, men udelukkende ordentlige politiske debatter.

Enig i at bruge 12 millioner kroner til lysanlæg

På byrådsmødet blev en udgift på 12 millioner kroner til to lysanlæg ved Tulip behandlet. Et mindretal mente, at det var spild af penge, men det mener de tre medvirkende politikere ikke.

Byudvikling på Brotoften

Der er bestemt ikke enighed om etablering af boliger, et parkeringshus og en dagligvarebutik på området ved Brotoften.

»Jeg synes ideen om at stable bilerne ovenpå hinanden, så de ikke fylder så meget er god, og så bliver der plads til noget lækkert byggeri dernede,« siger Christian Engelbrecht Pedersen, som er sikker på, at der vil være basis for et nyt parkeringshus.

Lars Axel Nielsen hilser også parkeringshus og dagligvarepolitik velkommen.

»Jeg er overbevist om, at et Parkeringshus vil komme til at gøre gavn. At kommunen napper 150 pladser lidt væk fra centrum, synes jeg er fantastisk,« mener han.

Erik Bo Andersen er ikke enig med de to andre.

»Jeg deler ikke begejstringen. Analyser viser, at der ikke er grundlag for at lægge en dagligvarebutik lige på brotoften,« fastslår han, og mener at etablering af et parkeringshus bygge for at tilgodese investorerne.

Efter hvert byrådsmøde vil der deltage fire politikere fra forskellige partier og lister, som fortsætter debatten fra byrådet.

Næste gang kan du møde Jens Peter Hansen (V), Bo Vestergaard (K), Rosa Lykke Yde (SF) og Jesper Gade (S).

Hør hele debatten her

Relaterede artikler

Nyeste artikler