5.9 C
Randers
fredag, april 26, 2024

Der er travlhed ved håndvasken – minkgate

Læserindlæg af Flemming Østergaard, medlem af KD/ Randers.

Som en ganske almindelig borger har jeg ofte løftet øjenbrynene når jeg har fulgt nogle af minkkommisionens afhøringer af de involverede personer og de forklaringer de har afgivet.

På det famøse koordinationsudvalgsmøde den 3.11.2020 hvor beslutningen om at slå alle mink ned blev truffet og hvor “rigets bedste mænd og kvinder” er til stede. Og hvor ALLE medlemmer havde de fornødne bilag for at kunne træffe beslutningen på et oplyst grundlag, sker `en af Danmarks historiens største skandaler – “Minkgate” -beslutningen manglede noget så elementært som: hjemmel! Ingen af medlemmerne påstår at have læst det bilag som klart fastslog, at der ikke var hjemmel.

Den ansvarlige mødeleder – statsministeren fandt det ikke betimeligt at få tilkendegivelser fra medlemmerne om de nu også havde læst alle bilag/ne når nu de sidste bilag kom 6 min før k-mødet startede. Statsministeren fandt det ikke nødvendigt at holde en læsepause fordi der skulle handles hurtigt. folkesundheden! Mon en læsepause på 15 minutter eller 1/2 time til mødedeltagerne ville have medført en større fare for folkesundheden – næppe.

Dertil kom at beslutningen om at slå alle mink ned jo først blev offentliggjort næste dags eftermiddag den 4.11.20. Hvis det var så afgørende for folkesundheden at der ikke var tid til en læsepause, så ville det have været naturligt at offentliggøre beslutningen allerede samme aften den 3.11.20. Den forklaring -statsminister- køber vi som borgere ikke. I grunden ret så utroligt at statsministeren vil være bekendt at komme med en sådan søforklaring overfor os borgere.

Og nu er der så trængsel ved håndvasken: “Det var ikke mig …..”. Ingen vil tage ansvar.

Statsministeren gør meget ud af, at det er det enkelte ministeriums (Fødevareministeriet) retlige ansvar når der skal træffes en beslutning indenfor deres resort.

Det virker jo så påfaldende, at det er statsministeren som den 4.11.2020 holder pressemødet og ikke fødevarer ministeren Mogens Jensen?


Og hvorom alting er så kan statsministeren ikke frigøre sig for sit ansvar for den trufne beslutning og må selvfølgelig – ligesom alle andre borgere må det – stå til regnskab for den.

Ligeledes virker det påfaldende, at statsministeren m.fl først får kendskab til den manglende hjemmel den 8.11.2020, når  der (allerede) forelå et bilag den 3.11.2020 om at der ikke var hjemmel til at slå minkene ned!

Det virker højest besynderligt at den skarpe og “dygtige” departementschef i statsministeriet ikke havde sikret sig også at have læst alle bilagene. I afhøringen af departementschefen kom det ellers frem, at hun havde meget godt styr på alle sine bilag ifm. afhøringen.

Vi ser frem til minkommisionens beretning til april 2022.

Relaterede artikler

Nyeste artikler