9.8 C
Randers
torsdag, maj 9, 2024

DMI med varsel om tæt tåge

Hvis du skal ud i morgentrafikken onsdag morgen, så kommer den til at stå på tæt tåge

Bor du på Fyn eller Jylland, skal du især forberede dig på, at turen på arbejde kommer til at foregå i tæt tåge.

DMI har nemlig udsendt et såkaldt kategori 1 varsel, som betyder voldsomt vejr. 

»Der vil sikkert komme tåge mange steder i den vestlige del af landet og færreste i den østlige del,« oplyser Erik Hansen, vagtchef ved DMI, der kalder det for ‘en typisk forårsting.’

En relativ mild og fugtig luft vil i løbet af det næste døgn ligge over Danmark og sammen med svage vindforhold dannes der tåge mange steder. Flere steder vil tågen være tæt med en sigt på under 100 meter.

Varslet om tæt tåge gælder fra i aften klokken 23:00 til klokken 10:00 i morgen, onsdag, hvor solen så vil få lov til at bryde lidt frem.

»I morgen har vi dels de her tågeskyer der ligger ret udbredt over landet, men i løbet af dagen bliver der også plads til sol de fleste steder,« siger Erik Hansen.

Temperaturerne lander i morgen mellem 7 og 12 grader. 

Relaterede artikler

Nyeste artikler