11.9 C
Randers
søndag, maj 5, 2024

Drab: Meningsløst og tragisk

OPDATERING: Sigtede nægter sig skyldig

Den 31-årige mand som er sigtet for drab på en 30-årig mand på Guldregnvej i Randers NØ, nægter sig skyldig i drab. Det tilkendegav han umiddelbart inden dørene blev lukket for offentligheden.

Anklageren henviste til, at efterforskningen stadigvæk er i sin begyndelse

****

Den dræbtes hustru og lille barn befandt sig på adressen for drabstidspunktet, oplyser vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard på et pressemøde, hvor han betegner drabet for ’meningsløst og tragisk.’

»Der er ikke tale om bandekonflikt eller lignende, men efter vores opfattelse er der tale om et fuldstændig tilfældigt offer,« Flemming Nørgaard.

Ikke fra området

Politiet oplyser, at gerningsmanden ikke er fra området, og det vides endnu ikke, hvorfor han opholdt sig i området, og at der ingen relation er mellem de to personer.

»Det kan virke noget tilfældigt, at han befinder sig på stedet,« siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard, og oplyser videre, at gerningsmanden er kendt af politiet i forvejen, men ønsker ikke at fortælle hvorfor.

Synligt politi

Politiet vil være synlig i området. Også i weekenden, hvor der vil blive opstillet en mobil politistation.

Efterlyser endnu engang vidner og video

Politiet rækker endnu en gang ud til borgere i området, som måske kunne have set noget. 

»De kan måske have set noget mistænkeligt i området omkring 21.29 i aftes,« siger Flemming Nørgaard. 

Han fortæller, at borgere i området meget gerne må sikre videoovervågning fra huse og biler. 

Gerningsmanden bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 13.00, hvor politiet vil anmode om lukkede døre.

Foto: Øxenholt Foto

Relaterede artikler

Nyeste artikler