Søndag er det 50 år siden, at et flertal stemte ja til EF. Nu siger S og V nej til nye EU-traktater
Da danskerne i 1972 skulle stemme om deltagelse i EF, hed statsministeren Jens Otto Krag (S).
Man skulle være 20 år for at have stemmeret. Og det europæiske samarbejde bestod af blot seks lande, før Danmark, Irland og Storbritannien kom med.
Dermed er det et helt andet europæisk samarbejde, som Danmark søndag kan fejre 50-års jubilæum for.
I dag består EU af 27 lande, og samarbejdet har afgørende betydning for mange aspekter af danskernes liv, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
»Det var et historisk ja til et samarbejde, som kun er blevet vigtigere for Danmark siden da på alle dimensioner fra økonomi og sikkerhed til klimapolitik,« siger Jeppe Kofod.
Siden 63,4 procent af vælgerne i 1972 sagde ja ved folkeafstemningen, har EF og siden EU forsøgt at håndtere en lang række store kriser. Fra økonomi og migration til corona og nu Ruslands brutale krig i Ukraine.
Men EU-spørgsmål har omvendt også flere gange udløst kriser i dansk politik.
Som da danskerne sagde nej til Maastrichttraktaten i 1992. Og da voldsomme demonstrationer efter ja’et til Edinburgh-aftalen med de fire danske forbehold udløste 113 skud fra politiet.
Før sommerferien omfavnede danskerne dog igen EU, da det blev ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men dermed er appetitten på flere ændringer af EU-traktater og forbehold ved at være stillet hos Christiansborgs store partier.
Både S-regeringen og Venstre siger klart nej til ønsket fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om nye traktatændringer.
Von der Leyen har talt for, at der på flere områder bør indføres beslutninger med kvalificeret flertal, så EU hurtigere kan træffe beslutninger og håndtere kriser.
Dermed vil EU-lande måske kunne miste deres vetoret på eksempelvis udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Men det er ikke vejen at gå, lyder det fra de store partier i et lille EU-land som Danmark.
»I Venstre er vi ikke føderalister. Vi mener ikke, at magten skal flyttes til EU,« siger Venstres EU-ordfører, Kim Valentin.
»Samlet set, så har EU været en fantastisk positiv rejse for Danmark. Og det vil det også fortsat være. Men vi skal også sætte foden ned og sige hertil og ikke længere,« siger Kim Valentin.
Han peger på, at EU efter Venstres mening hverken skal have flere eller færre magtbeføjelser.
I stedet skal samarbejdet fokusere på at bruge de eksisterende spilleregler til at løse Europas udfordringer. Og dem er der nok af. Fra klima og økonomi til krig i Ukraine og høje energipriser.
Også udenrigsminister Jeppe Kofod ønsker, at EU holder fokus på indhold frem for traktatændringer.
»Vi har et regelsæt, som godt kan løfte de spørgsmål, vi har,« siger Jeppe Kofod.
/Ritzau/
