11.4 C
Randers
tirsdag, oktober 22, 2024

Efter jordskred ved Nordic Waste: Randers vil gøre det lettere at give påbud til miljøsyndere

Belært af bl.a. Nordic Waste-sagen skal miljøgodkendelser til virksomheder fremover skærpes og være mere systematiske og så skal de behandles politisk i miljø- og teknikudvalget

Fremover vil det blive lettere at udstede påbud til virksomheder i Randers, der har en miljøgodkendelse, men ikke følger reglerne.

Allerede den 5. august vedtog politikerne i miljø- og teknikudvalget et forslag til en ny tilsynsplan, der samtidig gør, at miljøgodkendelser i fremtiden skal godkendes af udvalget. Udvalgets beslutning blev godkendt af et flertal i byrådet på sidste byrådsmøde.

Forslaget er stillet på baggrund af den store skandale med jordskredet ved Nordic Waste. Randers Kommune førte tilsyn med virksomheden 17 gange, men alligevel lykkedes det ikke at forhindre jordskredet.

En gennemgang af kommunens tilsynssag viser, at mellem 15 og 28 procent af tilsynene siden 2018 har haft manglende dokumentation efter gennemgang. 

Formand for miljø- og teknikudvalget Frank Nørgaard (DF) kunne ikke støtte beslutningen. Det kunne han ikke med henvisning til, at langt de fleste virksomheder overholder de gældende regler, og de burde ikke ændres på grund af Nordic Waste, som angiveligt ikke har overhold miljøreglerne.

Også Mogens Nyholm (R) stemte imod. Hen mente, at der er tale om kollektiv straf, kun forbi Nordic Waste ikke opfører sig ordentligt.

Kun Østbroen, Dansk Folkeparti og Radikale stemte imod den nye tilsynspraksis

Relaterede artikler

Nyeste artikler