7.5 C
Randers
søndag, april 28, 2024

Eftertragtede efterårsaktiviteter i Randers Storcenter

I uge 42 er programmet endnu engang fyldt op med massevis af sjove aktiviteter i Randers Storcenter.

Den berygtede feriebillet er tilbage, hvor børnene kan gå på jagt efter gaver og godter i centerets butikker og ikke mindst deltage i konkurrencer. Yderligere vil børnene få mulighed for at lave deres egen bamse, gå på æblerov, hvor man kan være heldig at vinde et gavekort, samt komme til casting, som den næste skuespiller eller model til film-, tv- og modelopgaver. 

Feriebillet og bamsefabrik

I Efterårsferien, fra lørdag den 15. oktober til søndag den 23. oktober, er aktivitetsbarometeret højt i Randers Storcenter. Med den populære feriebillet, kan børn indløse gaver og slik i flere af centerets butikker.

Med billetten er det også muligt at lave sin nye, bløde, bedste ven, når Bamsefabrikken slår produktionen op på Store Torv i centeret. Med feriebilletten følger også indgangsbilletter til Water & Wellness samt AQUA Akvarium & Dyrepark.

Feriebilletten indeholder adskillige konkurrencer, hvor man kan vinde billetter til blandt andet Randers Regnskov og Bowl’n’ Fun. Feriebilletten koster 85 kr. og kan købes i Informationen ved Store Torv så længe lager haves. I forbindelse med købet, er det muligt at spare 10 kroner ved indløsning af rabatpræmien i Randers Storcenters PLUS+ app. Bamsefabrikken holder åbent fra kl. 10-18 i hverdage og 10-17 i weekender. 

Æblerov og gavekort

Mandag d. 10. oktober t.o.m. søndag d. 30. oktober er der æblerov for børn i Randers Storcenter, hvor det er muligt at vinde et gavekort på 200 kr.  Med et æblekort fra Informationen, kan børn gå på jagt efter fem røde æbler, som er klæbet fast på gulvet rundt i centeret. På æblekortet noteres, hvor æblerne befinder sig. Kortet indleveres efterfølgende i Informationen. Der trækkes en vinder hver uge i uge 41-43.

Filmstjerner og modeller

Onsdag den 19. oktober kl. 10-17 gæster børnecasting.dk Randers Storcenter. På vegne af Cast Agency Denmark leder castingbureauet efter børn mellem 3 og 14 år, der drømmer om at blive filmstjerne eller model, til at medvirke i tv-, film- eller modelopgaver for brands som f.eks. LEGO, Hummel og Fætter BR. Børnene er også velkommen til casting sammen med både søskende og venner.

Der bliver taget professionelle billeder, som efterfølgende kigges igennem og på baggrund af dét, udvælges og optages hos bureauet til forestående opgaver. Det eneste det kræver, for at kunne deltage, er tilmelding via børnecasting.dk, og at barnet elsker at stå foran kameraet.

Castingen foregår ved Blå Indgang.

Andre oplevelser i Randers Storcenter

Relaterede artikler

Nyeste artikler