12.4 C
Randers
lørdag, maj 4, 2024

Ekstra spilledag til populær juleforestilling

Randers Teaters store juleforestilling, ”Juleevangeliet the musical”, får nu en ekstra spilledag den 18. december. Det skyldes ifølge teaterdirektør, Peter Westphael, den store interesse fra publikum.

»Vi mærker en enorm lyst til at komme ind og opleve forestillingen. Da vi havde urpremiere på den for tre år siden, slog vi alle rekorder for vores store juleforestillinger, og nu nærmer vi os igen udsolgt. Derfor er jeg rigtig glad for, at det er lykkes os at få arrangeret en ekstra spilledag,« siger Peter Westphael.

Det er den kendte musiker, komponist og forfatter, Sigurd Barrett, der har skrevet manuskript og sange til ”Juleevangeliet the musical”. Handlingen tager udgangspunkt i fortællingen fra biblen, men er tilsat en masse af Sigurd Barretts humor. Derfor kan man ud over Josef og Maria møde adskillige figurer, der i hvert fald ikke er med i den oprindelige fortælling. Blandt andet et talende æsel, syngende kameler og en kromutter med hiphop i blodet.

Forestillingen havde premiere den 24. november og spiller skoleforestillinger i hverdagene samt weekendforestillinger frem til og med søndag 18. december.

”Juleevangeliet the musical” spiller i den tidligere annekshal, Arena 4, i Arena Randers på grund af ombygning af teatret.

Foto: Martin Gundesen
 

Relaterede artikler

Nyeste artikler