Tre elever fortæller om deres oplevelser med enkelte lærere på Rismølleskolen, som de kalder for psykisk vold.
Henrik og Tine på 15 år samt Christian på 16 år går alle tre på Rismølleskolen i Randers. Skolen er kommet i mediernes søgelys på grund af et hårdt sprogbrug fra elever til lærerne. Alle tre er fra 9. årgang på skolen.
Eleverne samt moren til Henrik ønsker at være anonyme af frygt for repressalier fra nogle af de lærer, som de har dårlige erfaringer med. Avisen kender deres rigtige identitet.
Moderen mener, at skolen, dens ledelse og visse lærere bærer en stor del af skylden for problemerne.
De tre elever vil gerne fortælle om problemerne på skolen som de oplever dem. Da interviewet går i gang, henter de en hel liste med problemer.
Krænkelser og beskyldninger
Henrik fortæller, at eleverne bliver beskyldt for en masse ting, som de ikke har gjort.
Det er voldsomme forhold som f.eks. voldtægt og for at sælge cigaretter til børn i helt ned til 3. klasse.
Tine har oplevet at blive krænket af en kvindelig lærer.
»Vi må ikke have vores telefoner i skoletiden, men jeg har været udsat for, at en kvindelig lærer pludselig rykker op i min bluse så jeg stod der med bar mave. Det var så ydmygende og krænkende« siger Tine.
Hun er også blevet beskyldt for at begå hærværk på Rismølleskolen. Der var malet graffiti, og da skolen mistænkte Tine for hærværket, indgav de en politianmeldelse uden at orientere forældrene.
Senere blev hun indkaldt til afhøring ved politiet, hvor forældrene var med. Fordi hun kunne bevise, at hun slet ikke var i Randers den dag hvor hærværket fandt sted, skete der ikke yderligere.
Kort tid efter blev den skyldige elev afsløret.
Eleverne er ligeledes blevet beskyldt for at have medvirket til at udforme en ”dødsliste,” samt hænge sedler på lærernes skabe med krænkende indhold.
Christian har selv stået på dødslisten, og han er overbevist om, at det er tidligere elver, som både har lavet dødslisten og sedlerne med det krænkende indhold.
Som mor er Susanne overbevist om, at skolen har været bekendt med ”dødslisten,” men reagerede først, da den blev lagt op på Facebook.
Den eneste sanktion mod de elever der lavede ”dødslisten,” var at de ikke måtte være på skolen i fire timer den sidste skoledag, oplyser Susanne.
Selvom hverken Henrik, Tine eller Christian havde noget med ”dødslisten” at gøre, havde de erfaret, hvad der skulle ske med de elever, som stod på listen.
»Der skulle laves noget grov vold. Blandt andet skulle en elev tvinges med ud i en skov og have tæsk, og Tine skulle have hældt smeltet ost over sig,« fortæller Henrik.
Eleverne låses inde i timerne
Alle tre elever fortæller, at de låses inde i klasseværelserne, når der er undervisning. Det skyldes angiveligt for at have styr på eleverne.
De tre finder det utrygt at være låst inde, og frygter for hvad der kan ske f.eks. i tilfælde af brand.
Det er psykisk vold
Arbejdstilsynet har givet Rismølleskolen et strakspåbud, som pålægger skolen at sikre, at arbejdet med elever på 9. årgang på Rismølleskolen planlægges, tilrettelægges og udføres, så kombinationen af høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold ikke forringer de ansattes sundhed.
De tre elever og Susanne lægger ikke fingrene imellem, når de taler om forholdene på skolen.
»Vi synes, det er psykisk vold, som nogle af lærerne laver over for os. Derfor vil vi da gerne indrømme, at vi bliver irriterede, når vi ikke behandles ordentligt,« siger Henrik og Tine på 15 år samt Christian, som understreger, at det ikke er alle lærere som opfører sig på den måde, men nogle enkelte.
Henrik erkender, at han bliver sur og ophidset, når han bliver beskyldt for noget, han ikke har gjort. Flere elever er blevet kaldt ”fucking snotunger”, og derfor vil han ikke afvise at hans sprogbrug en gang imellem ikke har været pænt, når han har svaret læreren.
Christian supplerer: »Vi snakker altid pænt indtil at læreren begynder at råbe af os, og hvis de er grove, kan vi da godt finde på at sige, at de skal holde deres kæft.«
Tine indskyder, at de godt kan svare igen, hvis de føler sig pressede, og alle tre forklarer, at de fortryder det, når der er gået et stykke tid.
Tine og Christian har flere gange været udsat for at blive visiteret af lærerne, med den forklaring, at de har mistanke om, at hun har smøger på sig.
»Det er næsten som at være i et fængsel,« siger hun med henvisning til en TV-dokumentar, hun har set i fjernsynet.
Børnene kommer frustrerede hjem
Susanne fortæller, at hendes søn ofte kommer frustreret hjem, og hun har kendskab til, at det også sker for andre elever.
»Min søn er ikke uopdragen. Jeg har flere gange forsøgt at få en dialog i gang med skolen, fordi der er en manglende kommunikation mellem forældre og skoler, men jeg er hver gang blevet afvist,« understreger hun.
»Det virker, som om de pågældende lærere slet ikke har nogen pædagogisk uddannelse,« tilføjer hun.
Susanne er enig i, at børnene selvfølgelig skal tale ordentligt til lærerne, men mener samtidigt, at lærerne kan vente samme optræden, som de selv præsterer overfor lærerne.
»Mit håb er, at skolen vil handle, så vi i fællesskab kan få løst problemerne. Bl.a. at begge parter taler ordentligt til hinanden,« understreger hun.
Hun har overvejet at melde sin søn ud af skolen, men da der kun er et halvt år til eksamen, er det ikke hensigtsmæssigt.
»Vi vil gerne flytte skole, men vi holder ud de sidste 6 måneder,« fremhæver Christian, Tine og Henrik.
News Netavis har forelagt Rismølleskolens ledelse oplysningerne fra eleverne, og bedt om en kommentar til beskyldningerne fra de tre elever.
Skoleleder: Der skal være et godt arbejdsmiljø
»Der er tale om konkrete forhold om enkelte elever. Det kan jeg ikke kommentere på i medierne, men det er klart, at det vil jeg se nærmere på,« siger skoleleder Jan Pedersen til News Netavis.
Han understreger, at der skal være et godt arbejdsmiljø på skolen.
»Det jeg kan sige er, at vi gennem flere år har gjort en række tiltag for at skabe en god situation, men vi må erkende, at det ikke har været godt nok. Nu er der en plan med en række initiativer, og de er sat i gang. Den plan kræver også, at forældre bakker op om skolen og børnenes skolegang.«
»Det handler også om, at man taler med sine børn om, hvordan man agerer i et klassefællesskab og at der står respekt om læreren. Derfor vil jeg også appellere til, at vi ser frem og gør det sammen,« slutter Jan Pedersen.
