En brandalarm på skolen i Rønde betød våde elever og lærer.
Den voldsomme regn, har haft store konsekvenser i Rønde. Elever fra skolen blev sendt hjem, efter en våd oplevelse, da de skulle evakueres efter en brandalarm.
Samtidig var der biler, som gik i stå midt på vejen på grund af regnen.
Da brandalarmen lød på Rønde Skole skulle eleverne evakueres. Skolen fik hurtigt sendt alle eleverne til Rønde Idrætscenter, men flisepladsen var oversvømmet, og vandet stod op af kloakken, oplyser skoleleder Torben Rennum Madsen.
På grund af de våde omstændigheder valgte skolens ledelse at sende en stor del af eleverne hjem.
Det var angiveligt en detektor på toilettet, som udløste brandalarmen, men der har på intet tidspunkt været brand.
Ifølge vagtchef ved Østjyllands Brandvæsen, er det ikke utænkeligt, at de store mængder vand har været årsagen, til at alarmen gik i gang.
Biler gik i stå på vejen
Andre steder i Rønde gav regnen også store problemer. På vejen ved skolen gik flere biler i stå midt på grund af enorme mængder vand på kørebanen.
En medarbejder fra Syddjurs kommune oplyser, at det ikke alene var regnen, som var årsagen, men også vand fra omkringliggende marker, som medvirkede til at oversvømme vejen.
Umiddelbart mener han, at det skyldes for høj hastighed, at bilerne er gået i stå midt på vejen.
Kommunen har hele tiden haft kontrol over situationen, og allerede efter et par timer, var vandet begyndt at synke igen.