-3.7 C
Randers
torsdag, november 21, 2024

En ildsjæl er død

Lars Pedersen som drev Handicapcenter Kronjylland i mere end 30 år er død. Det skriver Jyllandsposten

Lars Pedersen var kendt som en ildsjæl, som ville glæde alle handicappede, og give dem masser af gode oplevelser.Han kæmpede en brav kamp for at få Handicapcentret til at køre. I 2014 mistede Handicapcentret sit tilskud fra Randers Kommune, til fordel for Water & Wellnes.

I december sidste år, måtte han give op, og handicapcentret måtte lukke, til trods for mange protester fra brugerne af centret.

Lars Pedersen var også kendt landet over for sine handicapfestivaler. Han nåede at arrangere 20 af dem, til stor glæde og fornøjelse for både fysisk og psykisk handicappede.

Det var altid store og kendte navne, som optrådte. Dansktoporkestret Kandis var et fast indslag, og primært dem publikum kom for at høre.

Deltagerne kom i busser fra hele landet, og det var gratis for alle at være med.

Ved handicapfestivalen i 2018 sad han i kørestol fordi han havde mistet begge ben som følge af sukkersyge.

Alligevel bevarede han sit gode humør. Han forklarede, at han ikke havde noget problem med at arrangere festival på trods af amputationen.

»Det er ingen problem. Det er jo ikke hovedet, jeg har mistet. Jeg har fået en dejlig kørestol, og daffer lidt rundt. Og så er det jo en fordel, at folk ikke går og træder mig over tæerne længere.«

Lars Pedersen blev 71 år.

Relaterede artikler

Nyeste artikler