Læserbrev af Erik Bo Andersen, medlem af byrådet i Randers for Østbroen
Gang på gang har vi hørt argumenter fra Venstre, Socialdemokratiet, DF og SF om, at argumentet for at holde en Ringboulevards forlængelse bynært i form af de meget kontroversielle Alternativer 2 & 6 er, at den skal være en Ringvej og ikke en Omvej?
Men de glemmer lige at fortælle hvem er det en omvej for? Og fremlægge en saglig og dokumenteret begrundelse herfor? Og ikke mindst den rigtige historie af, hvorfor de vil have den bynært?
Skruer vi tiden tilbage til 1987 og etableringen af den nuværende etablerede Ringboulevard, Vejdirektoratet, så står der så flot på side 9, at den er bygget som en omvej, dvs. flere kørte km, men sparet tid. (Læs her: VVM redegørelse. Sammenfattende rapport).
Herudover så skal man hæfte sig ved, at der i den oprindelige rapport er beskrevet, at en Ringboulevard ingen effekt eller meget ringe effekt har på Randers Bro. Det er alene en lokal løsning for Nordbyen. Og så er den lavet på betingelse af, at Kommunen lavede en omfattende trafiksanering af boligveje i Nordbyen.
Når Politikere argumenterer for, at hvis man flyttede Ringboulevarden ud nord for Skoven og idrætscentret, og råber, at det er en omvej, så klinger det meget hult.
Årsagen er Klimabroen. Man mangler simpelthen en løsning nord for fjorden, da man ikke har fremlagt en samlet plan før man vedtog katastrofe Klimabroen.
Nu vil man simpelthen lede 15.000 biler gennem det centrale Dronningborg, fra Udbyhøjvej ved Bækkestien helt ud til Østre Boulevard, for at lede dem om af deres håbløse forslag af en 2,3 -2,7 km Ringboulevardens forlængelse frem til Rundkørslen på Hadsundvej.
Det belaster på alle måder de veje (Udbyhøjvej og Drb. Boulevard) de argumenterer for, at ville aflaste ved etableringen Ringboulevardens forlængelse. Det er simpelthen ikke ordentlighed.
Men hov, er dette ikke en kæmpe omvej? Så bliver der helt stille, og hvad sker der så?………. Ikke en skid. Skal vi snakke omvej nu? Man fortsætter med, at argumentere for, at Østbrolinjen eller alternativ 5 er en Omvej? Hmmmm.
Så længe det er Klimabroen, så lukker man øjne og øre, og så skal løsningerne tvinges igennem, koste hvad det vil.
Man glemmer helt at den eksisterende Ringboulevard i dag er presset på trafik, og at i Kommunens infrastrukturplan, beskriver at hvis man laver Ringboulevardens forlængelse, til eksisterende, så koster det ombygninger af rundkørsler for 2 x 16 mio. kr. og 2 x 12 mio kr. ALTSÅ 50 mio. kroner ekstra?
Og hvor ender den eksisterende Ringboulevard? Ja ved Randershallen på Viborgvej. 2 km fra E45 og på en Viborgvej som er endnu mere belastet med lange trafik køer dagligt, for at komme ud til E45.
Kejserens nye klæder har slået til igen