6.4 C
Randers
torsdag, marts 28, 2024

Fællessang med forårsfornemmelser

Tirsdag den 30. maj kl. 19.00 er der lejlighed til at synge sammen med andre, når Sct. Peders Kirke inviterer til fællessang.

Der skal denne aften synges sange som passer til foråret og sommeren, samt til befrielsen og konfirmation. Et par mindre kendte sange vil også være på programmet, som vil blive præsenteret, så alle nok skal få dem lært. Aftenen slutter af med nogle af de dejlige danske aftensange.

Alle sange er udvalgt af menighedsrådsmedlem og mangeårig korsanger i Sct. Peders Kirke Kasper W. Laursen i samarbejde med kirkens organister. Det er også organisterne, der akkompagnerer fællessangen fra flyglet i den times tid, der synges.

Det er gratis at deltage og der vil være trykte sangark. De fleste af sangene står dog også i den nyeste udgave af Højskolesangbogen, så har man den sangbog derhjemme, er man velkommen til at tage den med.

Relaterede artikler

Nyeste artikler