5.3 C
Randers
fredag, marts 29, 2024

Fest i Pavillonen med Susanne Lana og Stoffers Orkester

Vil du med til fest sammen med Susanne Lana og Stoffers Orkester, så har du muligheden søndag den 12. juni klokken 14:30 i Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

(Se video nederst i artiklen)

Det er Stoffers Orkester, der mestrer den specielle lyd, som kendetegnede Svend Nicolaisens Orkester.

10 mand på scenen er klar til at spille op, både som akkompagnement til Susanne Lanas store kendte hits som: »Søde sommerminder«; »Hvis tårer var guld«; »Hasta Manana« og mange flere.

Mange vil kunne huske lørdag middag, hvor det lød i Danmarks Radio: »Og nu stiller vi om til Tivoli i København til middagskoncert med Svend Nicolaisens Orkester.«

Og så lød de kendte toner, hvor saxofonen spiller melodien, trompeterne markerer og det fortrinlige hammondorgel leverer undertonen.

Nu får den kendte sound og de kendte melodier nyt liv. Med udgangspunkt fra Djursland og med Grenaa som midtpunkt.

Det er Stoffers Orkester, der mestrer den specielle lyd, som kendetegnede Svend Nicolaisens Orkester.

10 mand på scenen er klar til at spille op. Palle Bolvig, en af Danmarks bedste trompetister og som spillede med i det oprindelige orkester, har vist sin store velvilje og stillet de originale arrangementer til rådighed. Palle Bolvig har blandt andre spillet sammen med Louis Armstrong – og kunne hjælpe i sin høje alder. Så nu er arrangementerne af ikke færre end 400 instrumentalnumre og sange fundet frem og kan bruges.

Billetter kan købes online her, eller købes i døren.

Billetprisen er inklusive kaffe og kage.

Susanne Lana

Besætningen i Stoffers Orkester er:
● Kapelmester: Henning Stoffer
● Baryton-sax og alt-sax: Leif Pieler
● 1. trompet: Poul Øxenholt
● 2. trompet: Henning Stoffer
● 3. trompet: Lars Refsgaard
● Piano: Asger Juul-Lassen
● Orgel: Dorthe Vinny Jelle Jensen
● Guitar: Lars Brun
● Bas: Finn Thomsen
● Trommer: Egon Thomsen

Relaterede artikler

Nyeste artikler