Antallet af registrerede anmeldelser af hadforbrydelser er steget med cirka 12 pct. fra 2019 til 2020. Særligt racistisk og religiøst motiverede hadforbrydelser har været i stigning. Politiet har fokus på uddannelse af betjente og de forurettedes møde med politiet.
Antallet af anmeldte hadforbrydelser er steget fra 569 sager i 2019 til 635 sager i 2020.
Hadforbrydelser begået på baggrund af race står for 360 af sagerne, mens religion er motivet i 194 af sagerne. Antallet af hadforbrydelser begået på baggrund af seksuel orientering er stort set uændret i forhold til årene før.
Tallene kan være udtryk for mere fokus på anmeldelser
Hvorvidt stigningen i anmeldelsestallet er udtryk for, at der bliver begået flere hadforbrydelser end tidligere, er ifølge Claus Birkelyng, politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC), svært at sige. Han forklarer, at tallene også kan været udtryk for, at der generelt i samfundet er kommet mere fokus på hadforbrydelser.
»Én hadforbrydelse er selvfølgelig én for meget, men det er positivt, at flere er opmærksomme på denne type forbrydelser og vigtigheden af at anmelde dem. Jo flere anmeldelser vi får, jo bedre billede får vi af, hvordan hadforbrydelser fordeler sig på tværs at motivkategorier og kriminalitetstyper. For eksempel kan vi se en stigning i hadforbrydelser begået på nettet i forhold til tidligere år,« siger Claus Birkelyng og tilføjer:
»Det er vigtig og brugbar viden – både når vi skal efterforske og styrke forebyggelsen. Det er vigtigt, at vi kender omfanget og ved, hvor forbrydelserne finder sted. Det er ikke sikkert, at vi altid kan finde gerningspersonen, men jo flere anmeldelser, vi får, jo bedre indtryk kan vi få af, om der f.eks. sker mange hadforbrydelser i et særligt område eller i særlige miljøer, og så kan vi tilpasse vores forebyggende indsats og patruljering derefter.«
Fortsat et vigtigt indsatsområde
Hadforbrydelser er et område med et vist mørketal, og fungerende vicepolitiinspektør ved NFC Peter Morten Steffensen håber, at stigningen i anmeldelser er et udtryk for, at mørketallet er faldende. Han understreger samtidig, at tallene viser, at det er et område, politiet fortsat skal have stort fokus på.
»Vi skal selvfølgelig fortsat fange og sigte dem, der begår hadforbrydelser, men vi skal også blive endnu bedre til at håndtere de forurettede, som bliver udsat for forbrydelserne. Vi ved, at det kan være en stor belastning, at blive udsat for en hadforbrydelse. Det er noget, vi har fokus på hos politiet. Anmeldelses- og afhøringssituationen kan for nogle forurettede være en sårbar situation, og derfor er vi også meget opmærksomme på at sikre, at der altid tages de nødvendige hensyn. Det betyder for eksempel, at anmeldelsen og afhøringen skal kunne foregå i trygge rammer som for eksempel på en politistation eller lignende,« siger han.
Bedre forståelse for forurettedes situation
Undervisning i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser indgår som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse, ligesom der tilbydes efter- og videreuddannelse i håndteringen af hadforbrydelser til alle politikredse.
»Formålet med uddannelserne er at klæde vores folk på til at håndtere hadforbrydelsessager bedst muligt. Både så de bliver bedre til at spotte en potentiel hadforbrydelse, og så de får en bedre forståelse for den forurettedes situation. Derfor indgår blandt andet oplæg fra forskellige interesseorganisationer i uddannelsen, hvor politifolkene bliver klogere på, hvordan det er at være en del af en udsat minoritetsgruppe, og hvordan anmeldelsessituationen og mødet med politiet opleves, når man har været udsat for en hadforbrydelse,« siger Peter Morten Steffensen.
Derudover har politiet løbende dialog med en række centrale interessenter på hadforbrydelsesområdet, herunder Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT+ Danmark), Muslimernes Fællesråd, Det Jødiske Samfund i Danmark samt danske handicaporganisationer, som bidrager til at give et bedre billede af området, samt en forståelse for de behov og ønsker, der kan være i de svære situationer.
Politiske tiltag
Et flertal bestående af regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil tydeliggøre i straffeloven, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet helt eller alene delvist er had.
Hadforbrydelser er en dybt alvorlig sag, som regeringen og et flertal af Folketingets partier bestående af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønsker at sætte fokus på.
Derfor bakker partierne op om en del af et borgerforslag, der torsdag behandles som et beslutningsforslag i Folketinget, fordi det har fået over 50.000 støtteerklæringer.
Straffelovens § 81, nr. 6 fastslår i dag, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt af bestemmelsen i dag, at både helt og delvist hadmotiverede forbrydelser er omfattet. Det vil regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten nu lave om på ved, at det skal tydeliggøres i straffeloven, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet kun delvist er had. Konkret ønsker partierne, at det skal fremgå udtrykkeligt af straffelovens § 81, nr. 6, at det i almindelighed skal indgå som en strafskærpende omstændighed, hvis en forbrydelse helt eller delvist har baggrund i f.eks. offerets seksuelle orientering.
Læs hele hadforbrydelsesrapporten her
Fakta om hadforbrydelser
Rigspolitiet har identificeret 635 hadforbrydelser i 2020 (569 i 2019, 449 i 2018 og 446 i 2017).
Der blev således registreret 66 sager mere i 2020 end i 2019.
Det vil sige en stigning på 12 % i antallet af registrerede hadforbrydelsessager fra 2019 til 2020.
Der var i 2020 flest racistisk motiverede hadforbrydelser (360), næst flest religiøst motiverede hadforbrydelser (194) og færrest seksuelt orienterede hadforbrydelser (79). Derudover var der to sager, hvor det ikke var muligt at specificere et motiv.
Den mest omfangsrige motivkategori (’skarpe sager’) var hadefulde ytringer (straffelovens §266 b) med 122 sager og hærværk (52 sager) og trusler (45 sager).
På tidspunktet for rapportens udarbejdelse var der i 141 sager rejst i alt 155 sigtelser. Der er rejst sigtelse mod 118 unikke personer, idet 9 af disse personer er sigtet for flere forhold.
