8.6 C
Randers
tirsdag, november 26, 2024

Flere nyvalgte ansigter i Ældrerådet for Randers Kommune

Frem til den 16. november 2021 kunne de knap 27.000 borgere på 60 år og derover deltage i ældrerådsvalget i Randers Kommune. Stemmerne er nu talt op, og det Nyvalgte ældreråd valgt for 2022-2025.

Følgende kandidater er valgt som medlemmer af ældrerådet 2022-2025. Stemmetallene står i parentes:

1. Carsten Brandenborg, (1633) (Nyvalgt)
2. Annette Johanne Nielsen (1491) (Genvalgt)
3. Åse Boje (1084), (Genvalgt)
4. Bent Martinsen, (1058) (Nyvalgt)
5. Susanne Jensen, (1035) (Nyvalgt)
6. Kirsten Juul Thorup, (877) (Nyvalgt)
7. Per Jensen Boysen, (714) (Genvalgt)
8. Lena Gjettermann Stampe (648) (Genvalgt)
9. Leif Torsten Aaby, (618) (Genvalgt)
10. Ejvind Holger Clemmensen (615) (Nyvalgt)
11. Peder Vagn Poulsen (581) (Nyvalgt)

De resterende kandidater vil stå på suppleantlisten i nævnte rækkefølge: Arne Binderup (564), Merethe Rytter Pedersen (441), Jonna Ledet Thomsen (441), Lone Sørensen (365), Torben Thrue (335), Elsebeth Hjorth-Hansen (262), Karl Jakobsen (145).

Ældrerådsvalget blev afholdt som et kombinationsvalg, hvor der kunne stemmes enten digitalt eller via brevstemme. I alt 12.942 afgav deres stemme. Det giver en valgdeltagelse på 48,378 %, hvilket er en fremgang på ca. 10 procentpoint i forhold til sidste ældrerådsvalg i 2017. Der var en næsten ligelig fordeling mellem brevstemmer og digitale stemmer.

Der afholdes konstituerende møde i det Nyvalgte ældreråd på fredag den 26. november 2021, hvor det Nyvalgte ældreråd konstituerer sig med formand og næstformand.

Du kan læse mere om det Nyvalgte ældreråd og medlemmerne på Ældrerådsvalg – det nye ældreråd

Resultat af ældrerådsvalg

Relaterede artikler

Nyeste artikler