12.4 C
Randers
fredag, maj 15, 2026

Folkemusik til enhver lejlighed

Folk Friends tilbyder en forrygende flot og venskabelig folkemusik til enhver lejlighed. Det er hvad bandet  søndag den 17. maj i Operaen i Randers, hvor den vestjyske trio aflægger besøg i Randers.  

Koncerten søndag den 17. maj er arrangeret af Folkemusik i Randers, og den byder på dansk/irsk folkemusik præsenteret af en gammel “ven af huset” i form af vestjyske Svend Erik Larsen, der denne gang besøger Randers med bandet Folk Friends.

Med rødderne solidt plantet i den vestjyske muld, har folkemusik-veteranerne i Folk Friends gennem mere end en menneskealder leveret god musik og godt humør over hele landet.

Kærligheden til den irske folkemusik skinner tydeligt igennem, når trioen går på scenen, men som årene er gået, er der kommet flere og flere danske sange med.

Svend Erik Larsen er i forgrunden, med sit sprudlende humør, sin guitar og en masse gode sange i bagagen. Han har selv skrevet og oversat mange sange, og disse er blevet en naturlig del af Folk Friends’ program.

Lyder Horsted er manden, som lægger en solid og sikker bund i orkestrets lyd med sin elbas, og sammen med Svend Erik Larsen, har han set de fleste spillesteder i Danmark indefra. De to er gode, gamle venner, og senere har de inviteret endnu en erfaren musiker med i vennekredsen.

Bent Skourp er en legende på folkemusik-scenen, hvor han blandt andre har spillet med La Porta Band, Bayous, Carsten Kjær og Thomas Kjellerup. I Folk Friends bidrager han til et nyt og opdateret lydbillede, med guitar, violin og flerstemmigt kor.

En koncert med Folk Friends er en garanti for godt humør, gode historier og god musik til såvel det lyttende som det medsyngende publikum.

Lineup til koncerten i Operaen:

Svend Erik Larsen: Guitar, mundharpe og sang
Lyder Horsted: Bas og kor
Bent Skourup: Violin, guitar og kor

Koncerten starter kl. 15, og dørene åbnes en halv time før. 

Der er som sædvanlig rabat på billetter for medlemmer af Folkemusik i Randers, og ligeledes medlemmer af Operaen, og der er mulighed for at bestille frokost i Operaen inden koncerten. 

Relaterede artikler

Nyeste artikler