Efter denne vinters kulde, sne og regn tager Haveselskabet Randers forskud på sæson 2024 med forårets og sommerens haveglæder med følgende foredrag:
Drivhus/Orangeri hvor foredragsholder Bente Mortensen, hortonom og medforfatter til bogen ”Drivhuset” fortæller om drivhuset som stedet, hvor man kan opleve glæden ved at dyrke sine egne frugter, grøntsager, krydderurter og prydplanter – og hvor man kan nyde livet.
Bente Mortensen fortæller ligeledes om, hvilke planter, der egner sig til forspiring eller dyrkning i drivhuset, hvor stort skal huset være, om plantesygdomme, jord, insekter og vedligehold.
Arrangementet finder sted tirsdag den 12. marts kl. 19.00-21.00 på Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV.
Foredraget koster 75 kr. for medlemmer, 125 kr. for ikke-medlemmer. inkl. kaffe og kage.
Man kan tilmelde sig på randers@haveselskabet.dk senest den 7. marts eller til Mari-Ann Hansen mobil 60 13 46 61.