19.4 C
Randers
fredag, august 8, 2025

Forsøg med gratis natbuskørsel starter fredag under Randers Festuge

Fredag og lørdag under Randers Festuge kan borgere og gæster i kommunen rejse gratis med natbus.

Tiltaget er en del af et forsøg, som Randers Kommune og Region Midtjylland står bag. Forsøget skal gøre det mere attraktivt at bruge kollektiv transport. Ikke mindst for dem, der normalt tager bilen hjem fra fest.

Skal få flere til at vælge bussen

Sidste jul fjernede Midttrafik natbustillægget, og det viste sig at være en succes. Flere valgte bussen frem for bilen, når de skulle hjem fra julefrokoster og fester. Det inspirerede kommunen og regionen til at tage forsøget et skridt videre.

Nu bliver natbusserne helt gratis. Først under Randers Festuge og siden hen i udvalgte weekender op mod jul samt juleaften og nytårsaften.

»Det handler både om tryghed og tilgængelighed, og om at vise, at bussen er et reelt alternativ til bilen. Særligt når man har drukket, lyder det fra Randers Kommune.

Forsøget gælder både bybusser, lokal- og regionalruter. De præcise køretider kan findes i Rejseplanen og i Midttrafiks app. Forsøget bliver evalueret i januar 2026.

Du kan også læse mere på linket herunder
gratis-natbus-i-randers-festuge

Relaterede artikler

Nyeste artikler