4.7 C
Randers
mandag, december 9, 2024

FOURTH MOON med AINSLEY HAMILL i Underværket

Efter succesen med en udsolgt Lilholt-koncert er Folkemusik i Randers klar med februar måneds tilbud, denne gang i Underværket mandag den 13. februar.

For en stund er ”Folkemusik i Randers” tilbage i Underværket, hvor vi mandag den 13. februar kl. 20.00 får besøg af FOURTH MOON med Ainsley Hamill.

Det er en international kvintet, der i forskellige konstellationer har holdt sammen i adskillige år, og nu er besætningen østrigske Geza Frank (sækkepibe/fløjte), franske Jean Damei (guitar), italienske David Lombardi (violin), og skotske Andrew Waite (harmonika). Desuden er sangerinde og stepdanser Ainsley Hamill (fra Barluath) efter gæsteoptrædener nu også fast medlem, og hendes stemme tilføjer et nyt lag til et i forvejen unikt band. Hun har i øvrigt gang i egen karriere med sin gæliske sang og udsendte i 2021 sin solodebut “Not Just Ship Land”.

I marts 2018 kom bandets første album, “Ellipsis” og i 2021 “Odyssey”. Med deres internationale sammensætning har Fourth Moon turneret i en stor del af Europa med næsten udelukkende originale kompositioner, og deres koncerter fører ind i mange stemninger – som går fra rolig og meditativ til lige pludselig at blive meget livlig og virtuos. Sidst de var i Danmark var ved Tønder Festival 22, hvor de begejstrede et proppet Telt 2.

Der er således lagt op til en stor oplevelse i Underværket.

Billetter kan købes her: folkemusikiranders.dk/arrangementer/

Relaterede artikler

Nyeste artikler