18.5 C
Randers
fredag, juli 25, 2025

Frivillige cykelpiloter sender Randers Kommune helt i top

De nyeste statistikker fra Cykling Uden Alder er kommet, og Randers Kommune markerer sig igen som en af de mest aktive kommuner.

I alt er det blevet til 418 ture med frivillige cykelpiloter i Randers Kommune, og det bringer samlet set Randers Kommune op på en fjerdeplads over de mest cyklende kommuner i hele landet.

Derudover ligger Borupvænget på en imponerende 5. plads over lokationer i Danmark med flest cykelture, og Dennis Christensen fra Randers Kommune er den tredje mest cyklende pilot i landet. Det er resultater, vi kan være stolte af. Ikke mindst fordi de er båret frem af dedikerede frivillige med stort hjerte og stærke ben.

Har du også lyst til at give vores ældre en tur på elcykel i det fri, og selv få en god oplevelse? Så bliv frivillig cykelpilot i Randers Kommune.

Som cykelpilot i Randers Kommune giver du ældre mennesker oplevelser, frisk luft og livsglæde. Du behøver hverken være supermotionist eller have alverdens tid, bare du har lysten til at gøre en forskel.

Læs mere her:
Frivillig på ældreområdet/cykelpilot

Meld dig til via dette link:
Cykling uden alder

Relaterede artikler

Nyeste artikler