8.1 C
Randers
torsdag, marts 28, 2024

Frivillige ildsjæle får ledige seniorer i arbejde igen

Jobsøgningsnetværket Senior Erhverv Kronjylland inviterer jobsøgere på besøg til Åbent Hus-dag onsdag 18. maj.

Alle ledige over 50 år får her mulighed for at tanke ny energi til at finde sin egen vej frem til det næste job. Senior Erhverv er i løbende kontakt med mange virksomheder i det kronjyske område og tilbyder herudover kurser og personlig coaching.

På dagen vil interesserede bl.a. høre om hvad Senior Erhverv Kronjylland tilbyder af program i slutningen af maj og begyndelsen af juni, hvor der kommer en række gratis oplæg om at danne netværk og få indsigt i hvad rekrutteringskonsulenterne tænker. Disse events afholdes alle i Randers.

Det er en større gruppe af frivillige over 50 år, der står for planlægningen og afviklingen af de fælles jobsøgningsaktiviteter i netværkets lokaler på Dannevirkevej 20 på det gamle kaserneområde i Randers.

»Men vi kan godt blive flere,« udtaler Eske Thøgersen, leder af PR-gruppen i Senior Erhverv Kronjylland.

Eske Thøgersen fortæller videre: »Jeg kan klart anbefale at deltage i vores program, der bl.a. består af besøg på virksomheder, at få peppet ansøgninger, CV og profilfotos op, at dele tips til den personlige præsentation og være synlig på de sociale medier. Jeg føler helt klart, det har givet mig et boost til flere succesoplevelser,« slutter Eske Thøgersen.

Interesserede er også velkomne til at henvende sig om oplysninger om netværket på andre dage, hvis man er forhindret i at komme 18. maj til Åbent Hus.

Her kan man læse mere om Senior Erhverv Kronjylland

Relaterede artikler

Nyeste artikler