21.9 C
Randers
fredag, september 19, 2025

Fuldt hus til karrieredag for højtuddannede i Randers

Over 200 studerende og jobsøgende med videregående uddannelser lagde onsdag den 17. september vejen forbi Randers, hvor 34 lokale virksomheder stod klar til at møde deres måske kommende kollegaer.

Borgmester Torben Hansen bød de mange deltagere velkommen, som netop var kommet til kommunen fra Aalborg, Aarhus og andre omkringliggende kommuner.

»Det er skønt at se, at så mange er mødt op her i dag. Både jer, der er kommet for at møde virksomhederne og måske jeres næste arbejdsgiver, og de mange gode virksomheder, som står parat til at tale med jer om jeres næste karriereskridt,« sagde han.

Han opfordrede både virksomheder og jobsøgende til at være nysgerrige og åbne for de muligheder, mødet kunne skabe:

»Jeres viden er vigtig og kan være den brik, der tager en virksomhed ind på et nyt marked eller i retning af en ny teknologi. Jeg håber I får nogle gode snakke, som forhåbentligt leder jer mod jeres næste karriereskridt. Og at I går herfra med en oplevelse af, hvor meget Randers har at byde på.«

Karrieredagen er en del af Randers Kommunes arbejde for at tiltrække flere højtuddannede til kommunen. Formålet med den årligt tilbagevendende begivenhed er både at styrke det lokale erhvervsliv og virksomhedernes muligheder for at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft, der er brug for, og samtidig vise de mange karrieremuligheder, der findes i Randers Kommune.

Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune

Relaterede artikler

Nyeste artikler