3.5 C
Randers
tirsdag, december 24, 2024

Fyraftensmøde om bæredygtig business

Som en del af Verdensmålsfestivalen, der afholdes af Randers Kommune og Randers Cityforening fredag den 29. april, er erhvervslivet inviteret til gratis fyraftensmøde.

Fredag den 29. april inviterer Randers Kommune og Randers Cityforening til festival for FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. For erhvervslivet er der arrangeret en spændende og inspirerende eftermiddag med bæredygtig business i centrum. Det er gratis og foregår i auditoriet på VIA University College, Jens Otto Krags Plads 3, fra kl. 14.00-16.15.

Det er samtidig en unik mulighed for at møde den internationalt anerkendte aktivist og fortaler for bæredygtighed og social ansvarlighed, Auma Obama. Med oplægget “Giv fremtiden til de unge” inspirerer hun til, hvordan de unges potentiale kan forløses til at gøre en verdensomspændende forskel. Det bliver en spændende, global fortælling i FN-Verdensmålenes tegn. 

Program:

Kl. 14.00: Velkomst v./ iværksætter Steffen Max Høgh

Kl. 14.05: Bæredygtig business – hvordan kommer vi i gang v./ CEO, Bæredygtig Business, Steffen Max Høgh

Kl. 14.25: Pause og networking

Kl. 14.40: Nye muligheder som følge af Corona- og klimakrise v./ Managing Director, Prounit Frames, Michael R. L. Kristensen

Kl. 15.00: “Giv fremtiden til de unge” – Inspirationsoplæg v./ aktivist og fortaler for bæredygtighed, Auma Obama (oplæg på engelsk)

Kl. 16:00: Afrunding med ønsket om en fortsat god festival

Vi byder på fyraftens- øl/vin/vand/kaffe og lidt godt til ganen.

Tilmelding senest d. 25. april efter først til mølle princippet: randersbibliotek.dk

Efter fyraftensmødet er Verdensmålsfestivalen stadig i fuld gang. Mød en række lokale virksomheder, foreninger, institutioner mm., der alle arbejder med verdensmålene på hver sin måde. Kom og bliv inspireret til en mere bæredygtig hverdag, og vær med til at holde en festlig fejring af de 17 verdensmål. Festivalen foregår ligeledes på Jens Otto Krags Plads fra kl. 14.00-21.30, og i resten af midtbyen fra 10-22.

Relaterede artikler

Nyeste artikler