2.4 C
Randers
mandag, november 24, 2025

Genkender du disse personer? Politiet efterlyser falske ‘bankbude’

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere fem falske bankbude.

Østjyllands Politi modtager desværre løbende mange anmeldelser om, at især ældre er blevet svind-let af personer, der udgiver sig for at være fra banken.

Fremgangsmåden er, at en person, der udgiver sig for at være fra banken, ringer op til en ældre bor-ger og fortæller, at deres konto er blevet hacket, eller at nogen er ved at overføre penge til udlandet. De tilbyder typisk, at en medarbejder fra banken, vil komme ud for at hente borgerens kort, så de kan forhindre forbrydelsen.

Efterfølgende dukker en gerningsperson op på borgerens adresse og franarrer dem deres betalings-kort og evt. kode. Betalingskortene bliver efterfølgende brugt til at hæve store kontantbeløb i ban-kernes hæveautomater.

Hen over efteråret har Østjyllands Politi haft held til at sigte og varetægtsfængsle flere falske bank-bude, men beder nu om offentlighedens hjælp til at identificeredes de fem nedenstående personer, så vi kan få sat en stopper for de grove bedragerier.

A: Gerningssted Hammel 6. august:
 B: Gerningssted Randers 26. august
C: Gerningssted Malling 3. september
D: Gerningssted Randers 14. oktober
 E: Gerningssted Aarhus C og N 17. november

De fem personer er mistænkte i forskellige sager, men Østjyllands Politi efterforsker dem alle og herunder også, om der kan være sammenhæng imellem sagerne.

Kontakt politiet hvis du genkender personerne på billederne

Hvis du genkender eller har oplysninger om nogen af personerne på billederne, så ring til politiet på tlf. 114.

Østjyllands Politi ser med stor alvor på disse svindelsager. Ofrene er ofte ældre eller udsatte perso-ner, men alle borgere kan blive ramt af denne type kriminalitet.

Banker og offentlige myndigheder vil aldrig sende medarbejdere ud til borgere efter kort, koder eller andre værdier. Udlever aldrig noget til ‘bude’ fra banken. Hvis nogen ringer og siger de er fra banken og vil have koder, så læg røret på og kontakt politiet med det samme.

Relaterede artikler

Nyeste artikler