En politipatrulje blev onsdag kl. 16.33 opmærksom på en 34-årig mand, der gik på Søren Møllers Gade i Randers C, da han forsøgte at undgå øjenkontakt med betjentene.
Da patruljen derfor tog kontakt til ham, virkede han meget nervøs og påvirket af stoffer, og han blev på den baggrund visiteret. I lommerne havde han både en kniv, en mindre mængde hash og nogle ulovlige piller.
Den 34-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af knivloven.