3.6 C
Randers
onsdag, april 24, 2024

Giv Julen Mening redder julen for 138 familier i Randers.

Julemaden og julegaver er reddet for mange familier takket være en stor indsats fra frivillige i Randers.

Foreningen Giv Julen Mening, har været nødt til at aflyse juleaften i Remisen på grund af corona. Det skete efter fredagens pressemøde med statsministeren.

»Vi bakker op om restriktionerne uden at blinke, og derfor skal der lyde en kæmpe tak til alle vores gæster for jeres store forståelse, og tak til vores hjælpere for jeres omstillingsparathed og store interesse i at gøre alt for, at vores gæster skal få en fantastisk juleaften,« skriver Michael Schlägelberger Jørgensen på Facebook.

»Vi er rigtigt kede af det på vores gæsters vegne, at vi for andet år i træk må aflyse selve arrangementet., men vi aflyser ikke julen. Allerede fredag aften gik vi i gang med at iværksætte for Plan B – nemlig, at vi igen i år sørger for, at alle vores gæster, samt alle dem, der stod på venteliste får mulighed for at holde jul i deres eget hjem,« siger formand for foreningens bestyrelse Michael Schlägelberger Jørgensen.

Michael Schlägelberger Jørgensen

Det betyder, at julemaden er reddet for 138 familier, og det samme er julegaverne til 45 par små forventningsfulde børn med julelys i øjnene.

På et tidspunkt var der en venteliste på 40 gæster, men da det ikke er muligt at mødes fysisk, er de også kommet med på listen, som får mad og gaver.

Alle børnene får julegaver. Oveni købet er der gode chancer for at de får, hvad de ønsker sig. Alle børnene har afleveret en ønskeseddel, og i år er der kommet ekstra mange gaver til.

Sammen med julemaden er der vedlagt varmevejledning, så intet kan gå galt.

»Alle gæster er selvfølgelig kede af, at vi ikke kan mødes, men de er samtidig enige om, at plan B er bedre, end hvis de ikke fik noget, men ikke så godt som hvis de kunne være til stede fysisk,« oplyser Michael Schlägelberger Jørgensen, som understreger, at alle hjælpere og gæster har udtrykt stor forståelse for aflysningen.

Arkivbillede fra juleaften på Remisen

Det har været et stort logistisk arbejde, og det er arrangeret sådan, at alle de som kører ud med mad og gaver, kan nå hjem til deres familier og fejre julen. Både bestyrelsen og hjælperne har stort set arbejdet døgnet rundt.

Alle gaver er sponserede fra forretninger, Randers Julehjælp (Randers Amtsavis). Andre kommer via legater samt private donorer.

fra News Netavis vil vi gerne udtrykke vores store respekt for folkene bag Giv Julen Mening.

Det er ikke mindre imponerende, at I laver så stort og fantastidk et arbejde for at glæde andre, og redde julen for mange familier, og ikke mindst børnene.

Glædelig jul til alle!

Relaterede artikler

Nyeste artikler