4.7 C
Randers
tirsdag, april 23, 2024

Grundlovsceremoni i Randers den 31. oktober 2023

Ansøgere til dansk statsborgerskab skal deltage i en grundlovsceremoni. Næste gang Randers Kommune afholder grundlovsceremoni er tirsdag den 31. oktober 2023. Tilmeldingsfristen er tirsdag den 10. oktober 2023.

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man medvirker i en grundlovsceremoni.

To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis man ansøger om dansk statsborgerskab, skal man deltage i en grundlovsceremoni.

Du skal tilmeldes grundlovsceremonien i din bopælskommune. Du kan ikke tilmelde dig i andre kommuner.

Ved ceremonien skal du give hånd til borgmesteren, og du skal udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Du skal desuden skrive under på, at du vil overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Grundlovsceremonien i Randers Kommune bliver afholdt på Det gamle Rådhus, Rådhustorvet 1, 8900 Randers, tirsdag den 31. oktober 2023 fra kl. 16.00 til kl. 17.30.

Du kan tilmelde dig grundlovsceremonien på Randers Kommunes hjemmeside.

Tilmeldingsfristen til er tirsdag den 10. oktober 2023.

Relaterede artikler

Nyeste artikler