4.7 C
Randers
mandag, december 23, 2024

Har du set Mohamed Ahmed Abdi Farah? Så kontakt politiet

Østjyllands Politi efterlyser den 23-årige Mohamed Ahmed Abdi Farah, som mistænkes for at have været medvirkende til et røverilignende forhold i december i Aarhus.

Politiet har i noget tid søgt efter den 23-årige, men det er ikke lykkedes at finde frem til ham. Derfor offentliggør politiet nu navn og billede i håb om at få tips eller oplysninger fra personer, der har en formodning om, hvor han befinder sig. 

Den sag, som den 23-årige er mistænkt i, sidder to mænd på 16 og 20 år p.t. varetægtsfængslet.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om sagen.  

Den eftersøgte vurderes ikke til at være farlig, men hvis man ser ham, skal man ikke selv tage kontakt men i stedet ringe til politiet. 

Alle oplysninger i sagen kan gives via tlf. 114. 

Relaterede artikler

Nyeste artikler