15.7 C
Randers
tirsdag, april 30, 2024

Helhedsplan for Over Hornbæks udvikling er vedtaget

Det er ambitionen at skabe en ny bydel med blandede boligformer, hvor omtanke og respekt for naturen og landskabet er et fælles afsæt for at skabe et levende fællesskab.

Den nye helhedsplan for Over Hornbæk blev vedtaget på byrådets møde den 10. oktober 2022.

Randers Byråd har på mødet den 10. oktober 2022 vedtaget en helhedsplan for Over Hornbæk, der omfatter et areal på ca. 60 hektar med plads til ca. 287 nye boliger.

Helhedsplanen synliggør, hvordan den overordnede struktur for bebyggelse, veje, natur, vandveje og bassiner skal disponeres, inden der laves en mere detaljeret lokalplanlægning.

Fra landbrug til ny bydel

Området er i dag et kulturlandskab med hovedsageligt landbrugsdrift. Med planlægningen vil det over de kommende år udvikles til en ny bydel med boformer bestående af parcelhuse, rækkehuse, dobbelthuse, senior boliger i to etager, samt udlæg af grønne kiler, skovrejsning, rekreative forbindelser og vandbassiner.

Den nye planlægning har respekt for fællesskab, natur og miljø. Landskabets naturlige lavninger og vandveje indgår som rekreative elementer i områdets grønne kiler.

Overfladevand udnyttes derved, så det skaber oplevelses- og herlighedsværdi

Helhedsplanen rummer en robust udbygningsplan der giver mulighed for at byggemodne og udvikle i mindre etaper. På den måde kan nye boligområder blive etableret og færdigudviklet i et passende tempo.

Et forslag til helhedsplanen har været i høring og du finder høringsmateriale og høringssvar her

Se helhedsplanen for Over Hornbæk

Relaterede artikler

Nyeste artikler