Mandag den 25 oktober gæster medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen (V) og Venstres lokale folketingsmedlem, Michael Aastrup Jensen hjorteavler.
Danske hjorteavlere står i en skæbnestund. Fødevarestyrelsen vælger nemlig at ændre reglerne for hjorteavl i Danmark, og det har vidtrækkende konsekvenser. Fødevarestyrelsen mener, ændringen sker på baggrund af nye regler i EU, regler, som hjorteavlere og politikere mener, Fødevarestyrelsen overimplementerer.
Hjorteavler på Linde Hovedgaard, Jakob Hald, frygter, at han som mange andre danske avlere bliver nødt til at aflive alle sine hjorte grundet nye EU-regler, som han mener, Fødevarestyrelsen i Danmark overimplementerer.
Overimplementering af EU regler i Danmark er ikke nyt, men denne gang vil det mere eller mindre betyde nedlukning af et helt erhverv, noget, som ikke sker andre steder i Europa, og som derfor vil føre til nedlukning af hjorteavlen i Danmark.
Selvom hjortene i dag går i en lukket indhegning, og dermed nemt kan spores tilbage til Jakob Halds hjortefarm, ønsker man fra Fødevarestyrelsen på baggrund af nye EU regler at “øge sporbarheden.”
Dermed kræver Fødevarestyrelsen, at hjortene øremærkes, hvis de skal sælges eller bruges til fødevareproduktion. Men mærkningen er noget nær umulig, og det tvinger avlerne til at lukning – og det til trods for, at Danmark er blandt de førende i Europa på hjorteavl. Styrelsens krav til hjortene mærkning kan ske ved bedøvelse, men så må kødet ikke anvendes til fødevareproduktion. For hvis hjortene skal bedøves før mærkning må kødet ikke anvendes til fødevareproduktion, da bedøvelsen indeholder stoffer der er farlige for mennesker.
Det har fået Venstres lokale folketingsmedlem i Randers, Michael Aastrup Jensen, til at invitere sin kollega fra Europaparlamentet til Hald. Målet er at få lagt en plan, der kan stoppe overimplementeringen og redde hjorteavlen i Danmark.
Fakta om øremærkning
● Fra 1. januar skal alle voksne hjorte være øremærket og fra 13. februar 2022 skal alle hjorte i fangenskab øremærkes senest ni måneder efter fødsel
● Der skal øremærke eller chip i begge ører
● Indtil nu har der været dispensereret fra dette, hvis hjortene befandt sig på et indhegnet areal, indtil de forlod arealet
● Farme over 50 hektar, f.eks. Dyrehaven ved København, er undtaget
● Ifølge CHR-registret er der 460 hjortefarme i Danmark