En kongelig resolution fra 1833 og bekendtgørelse fra 1915 kan ikke bruges til at straffe for flagning.
Det var ikke en overtrædelse af straffeloven, da en mand i Nørre Bjert ved Kolding i april 2018 hejste det amerikanske flag, “Stars and Stripes”, i sin flagstang.
Det slog Højesteret fast i en dom torsdag.
I stedet for at straffe manden har Højesteret tværtimod sagt, at flagning med andre landes flag ikke kan anses for en overtrædelse af den bestemmelse i straffeloven, som anklagemyndigheden havde bragt i spil.
Det er en bestemmelse, som handler om overtrædelser af forbud, der “måtte være givet til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger”.
Med virkning fra i går er der derfor fri bane til at flage med andre nationers flag. I hvert fald indtil videre.
Straks efter Højesterets frifindende dom torsdag i straffesagen om flagning med det amerikanske “Stars and Stripes” i Nørre Bjert ved Kolding har Justitsministeriet reageret.
Højesteret lægger vægt på, at en bekendtgørelse fra 1915, som relaterer sig til situationen før og under Første Verdenskrig.
Samtidig henviser de syv dommere i Højesteret til ytringsfriheden. Det at hejse et flag er en ytring.
I den principielle dom slår Højesteret fast, at der ikke var hjemmel til at straffe mekanikeren Martin Hedegård, der i Nørre Bjert i 2018 havde hejst “Stars and Stripes” i en flagstang.
I almindelighed kan flagning med fremmede landes nationalflag ikke anses for at være en overtrædelse af et forbud til “værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger”, lyder det.
Et politisk efterspil på afgørelsen kan dog ikke udelukkes. Muligvis vil endnu en bekendtgørelse se dagens lys.
»Efter sommerferien vil der blive taget stilling til det videre forløb i forhold til reglerne for flagning,« har Justitsministeriet oplyst til Jyllands-Posten.
Hidtil har myndighederne ment, at det er forbudt at flage med andet end Dannebrog. Hvis man ville have noget andet i flagstangen, har det krævet en konkret tilladelse.
Det har juristen Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet, forklaret ifølge DR.
»Hvis man fra politisk side synes, at det skal være, som det altid har været, så må man lave en lov,« har han sagt til DR.
Hovedpersonen i straffesagen erklærer sig tilfreds med at blive frifundet. Men Martin Hedegård er også lidt ærgerlig, har TV Syd rapporteret.
»Det er bagsiden af medaljen. Nu får vi pludselig lovliggjort, at vi kan flage med flag, som ikke har noget med den danske mentalitet at gøre. Lande, vi ikke er venner med, har han udtalt til tv-stationen.«
Dømt i 2022
Retten i Kolding frifandt i november 2021 manden, men anklagemyndigheden ankede til Vestre Landsret. Her blev manden i november 2022 dømt.
Landsretten sagde dog, at manden ikke skulle straffes, fordi behandlingen af sagen havde taget uforholdsmæssigt lang tid. Men dømt blev han, og han fik efterfølgende lov til at anke til Højesteret.
Men Højesteret mener ikke, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem resolution, bekendtgørelse og straffelov til, at man kan sige, at der er hjemmel til at straffe.
Den ny bekendtgørelse trådte i kraft i går.
Ophævelse af bekendtgørelser om flagning med fremmede nationsflag
