Omkring 500 elever fra Randers Realskole besøgte biografen i Randers, hvor de så filmen »Hvidstengruppen 2 – De efterladte.«
Det skete som et led i undervisningen i fagene samfundsfag, historie og kristendom, som er eksamensfag.
Inden filmen gik i gang, gik snakken lystigt mellem eleverne. Der var koldt udenfor og derfor var der kø for at komme ind, da dørene blev åbnet.
Hurtigt blev 9. klasserne vist til sal nummer 1, hvor snakken fortsatte, og slikposerne knitrede.
Da de første scener med Gudrun Fiil, som forsøgte at finde de otte grave, med de otte henrettede modstandsfolk fra Hvidsten, blev der helt stille. Ingen sagde en lyd.
Krokonen fra Hvidsten havde netop mistet sin mand, sin søn og svigersøn som ofre for de tyske kugler.
Tulle -og Gerda Fiil
I filmen følger man primært Gerda -og Tulle Fiil, som sad i forskellige tugthuse i Tyskland. I takt med at ondskaben hele tiden viser sit grimme ansigt, kunne man se mange elever holde vejret. Ingen havde nogensinde troet på, at så meget ondskab kunne finde sted.
Mange af de voldsomme og rørende scener resulterede i, at flere af eleverne måtte finde en kleenex frem, og tørre tårerne væk.
Laura Spens (16) var én af dem, som måtte fælde en tåre.
»Filmen var meget rørende. Jeg plejer ellers ikke at græde over en film. Men alle de grusomme ting, som kvinderne havde gennemgået, blev opsummeret til sidst. Det gjorde et stort indtryk,« siger hun.
Maja Graversen (16) havde egentlig forventet, at filmen bl.a. ville vise hvordan det gik familien Fiil.
Men hun var ikke skuffet over indholdet: »Jeg vidste ikke, at det var så barskt, det Tulle og Gerda var igennem. Det var hårdt, bare at se det på film. Mere barsk, end jeg havde forestillet mig,« forklarer Maja.
William Sloth (15), fortæller, at hans forventninger til filmen blev til fulde indfriet.
Filmen gav også anledning til, at relatere til situationen i Ukraine og Rusland.
»Min morfar har oplevet besættelsen, og han er bange for det der sker i Ukraine og Rusland lige nu. Derfor er jeg sikker på, at krigen i ’40-’45 har sat mindst lige så stort præg på familien Fiil,« fortæller Maja.
Laura Spens har stor forståelse og respekt for, at Tulle gik ind i modstandskampen.
»Hun kæmpede jo for, at datteren – den lille Gulle – ikke skulle vokse op i et nazistisk Danmark,« fremhæverhun.
Maja Graversen mindede sig selv om, at det faktisk var sket i virkeligheden, og det gjorde filmen mere uhyggelig, mener hun.
Begge var imponeret over, at skuespillerne overhovedet kunne sætte sig ind i forhold, som Tulle og Gerda levede under, mens de sad i tugthus.
Frederik Lykke (15) fra 9. klasse synes at filmen var voldsom og barsk. Det samme mener Laura Kristensen (15), som fortæller, at de på forhånd havde fået at vide af lærerne, at filmen nok ville være barsk.
Laura Amby (15) var overrasket over, at Gerda –og Tulle Fiil fik så store ar på sjælen.
»Selvom vi havde en baggrundsviden inden biografturen, så er det umuligt at sætte sig ind i hvordan de to kvinder følte i fængslet. De vidste ikke om de blev løsladt, og de vidste ikke hvordan det gik familien der hjemme, og for Tulles vedkommende, hvordan det gik hendes lille datter. Men de mistede aldrig håbet,« konstaterer Laura Amby.
Virkeligheden
I forbindelse med undervisningen har eleverne set diverse film med relation til besættelsen. Blandt andet havde de i forvejen set »Flammen og Citronen,« »Under sandet« og »Schindlers liste.«
Disse film gav eleverne grund at reflektere over, om det var ren fiktion, eller virkelig var foregået i virkeligheden.
Laura Kristensen (15) er ikke i tvivl. »Vi ved jo med sikkerhed, at likvideringer skete i virkeligheden, og at modstandsfolk blev henrettet,« fremhæver hun.
Per Lucas Odrich (15) finder det skræmmende, at den ondskab som filmen viser virkelig har fundet sted.
Ondskab
Det gennemgående tema i samtalen med eleverne er ”ondskab.” Alle finder det ubegribeligt, at mennesker kan udvise så meget ondskab mod andre mennesker.
»Jeg tror ingen er født onde, men vi kan konstatere, at misbrug af magt er ondskab,« fastslår Per Lucas.
Han tror ikke, vi vil se den form for ondskab igen, som filmen viser.
»Det vil verdens magter ikke tillade. Vi kan se det med Rusland. Her reagerer hele verden, og det gjorde de ikke mod Hitler, da han invaderede Polen. En ny krig kan verden ikke tillade sig,« fremhæver han.
Laura Kristensen supplerer med, at magt altid kan misbruges.
Frederik Lykke henviser også til, at nogle kunne være tvunget til at være onde på grund af risikoen for repressalier.
»Hvis ikke de ville medvirke ville de måske selv være blevet henrettet, eller familien ville blive taget som gidsler. Man havde i princippet kun to valg: Enten at samarbejde med nazisterne eller at dø,« fastslår han.
Per Lucas er selv tysker, og kommer fra Dresden. Derfor vil han ekstra meget vægt på at distancere sig fra det som skete under 2. Verdenskrig, fordi han ikke vil have noget med tyskernes fortid at gøre.
Samtidig mener han, at der selvfølgelig skal undervises i det, så man forhåbentlig kan lære af historien, så det ikke sker igen.
Eleverne er vidende og dygtige
Lærer Bo Ratz fortæller, at besættelsen er temaet, når der bliver undervist i samfundsfag, historie og kristendom. Disse fag er eksamensfag.
»Besættelsen er et af de vigtigste perioder, så vi har været vidt omkring emnet med vores 8. og 9. klasser. Vi tager undervisningen meget seriøst,« siger Bo Ratz.
»Vi er 7 lærer, som dækker 17 klasser. Vi har et godt indbyrdes samarbejde og laver fælles undervisningsmateriale. Derfor er vi i stand til at give en kvalificeret undervisning,« påpeger han.
»Eleverne finder det interessant, og når de er færdige, så er de bestemt ikke historieløse. Derfor er det typisk, at de er vidende og dygtige, når de går til eksamen,« pointerer Bo Ratz.
Bo Ratz’ far var selv modstandsmand i modstandsgruppen Bopa i København. Igennem ham fik han historien om Flammen og Citronen, og det gjorde et stort indtryk på ham.
Desuden var hans tipoldefar med i krigen i 1864. Han lå i skanse 9 i Dybbøl, og overlevede.
Håb for fremtiden
Det er tydeligt, at eleverne fra Randers Realskole har lært af historien, og den undervisning de modtager.
Med den store viden og interesse eleverne udviser, så er der håb for fremtiden, og en bedre verden.
