1.8 C
Randers
torsdag, april 18, 2024

Hvidstengruppen II – De efterladte

En mindernes dag på kirkegårdene og et storslået og rørende drama i biografen.

Himlen græd med, da der blev lagt mindekranse på kirkegårdene i Gassum og Spentrup forleden, som optakt til storfilmen Hvidstengruppen II – De efterladte, som havde Gallapremiere i Randers.

Regnen faldt stille og der var en helt særlig stemning på kirkegårdene.

Under paraplyerne var mange af skuespillerne, instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis, filmproducenterne Regner Grasten og Tove Grasten samt nogle af de pårørende til de efterladte.

På Gassum kirkegård lagde skuespiller Marie Bach Hansen, som spiller Tulle og virkelighedens Gulle Fiil, (Tulles datter, red.) en krans ved Tulles grav. Til ære og minde for de efterladte i Fiil-familien.

Filmens Gulle, Marie Bach Hansen ankommer her med virkelighedens Gulle Fiil til Gassum kirkegård.

Bodil Jørgensen, som spiller filmens Gudrun Fiil ses her på Gassum kirkegård sammen med Gulle Fiil.

På Spentrup kirkegård lagde Bodil Jørgensen, som spiller Gudrun og Laura Winther Møller, som spiller Gerda, en krans ved både Gudruns og Gerdas grav – sammen med Gerdas søn Bendt Flemming Fiil Jessen og hans kone Desiree.


Her ses Gudruns søn Bendt Flemming Fiil Jensen sammen med filmens Gerda, Laura Winther Møller. Bag dem ses t.v. producer Regnar Grasten og instruktør Anne-Grehte Bjarup Riis – t.h. Flemming Fiils kone Desiree sammen med Bodil Jørgensen.
På Spentrup kirkegård lagde Bodil Jørgensen, som spiller Gudrun og Laura Winther Møller, der spiller Gerda, en gylden fjer på gravene
Bodil Jørgensen lægger en buket på Gudrun Fiils grav på Spentrup Kirkegård

Mindehøjtideligheden sluttede på Hvidsten Kro, som i dag drives af Gulles søn Søren og hans kone Christina.

På Hvidsten Kro kunne filmens piger sammen kigge på et billede af de rigtige døtre fra familien Fiil. Fra v. instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis og skuespillerne: Laura Winther, Bodil Jørgensen, Selma Sophia Høst og Marie Bach Hansen
Ved Hvidsten Kro – ses fra venstre: Gerda, Gudrun og Tulle fra filmen Hvidstengruppen II – De efterladte
Ved Hvidsten Kro se fra venstre: filmens Gerda, Gudrun og Tulle, Laura Winther Møller, Bodil Jørgensen og Marie Bach Hansen

Ingen var i tvivl om, at der var forpremiere i Nordisk Films biograf i Randers, da store spotlys kørte hen over himlen og kunne ses langvejs fra. Producer Regner Grasten bød velkommen, og forklarede, at filmen markeres som en mindehøjtidelighed for de efterladte, der kæmpede en umenneskelig kamp for friheden under 2. verdenskrig. En historie der aldrig må glemmes.

Gallapremiere


På den røde løber ses mange af filmens hovedpersoner og instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis – flankeret af borgmester i Randers t.v. Torben Hansen og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt

Borgmester i Randers Torben Hansen bød og også velkommen før filmen rullede henover det store lærred. Filmen begynder, hvor Hvidstengruppen sluttede. Samme dag. Filmen følger Tulle og hendes søster Gerda, der er dømt til rædslerne i et tysk fængsel. Deres far, bror og Tulles mand er blevet henrettet. Tulle må efterlade sit lille barn, Gulle på to år, hos Tulles mor Gudrun på kroen. Vi oplever tiden i fængslet – hvor de er krigsfanger. Tulle i flere måneder i enecelle. Hjemme i Danmark kæmper Gudrun med alt, hvad hun har for at få sine døtre hjem til kroen i Hvidsten.

Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto

Ved hjælp af interviews, dagbøger og breve er det lykkedes at skildre Fiil-familiens skæbne under 2. verdenskrig. Denne gang belyses den ufortalte fortælling om kvindernes ubarmhjertige kamp for frihed og overlevelse. En uafrystelig og gribende dramatisk fortælling om en dansk families ubærlige tab og totale splittelse, men først og fremmest om den tro og det håb, der på mirakuløs vis giver dem den overmenneskelige styrke til ikke at give op. En hjerteskærende og sandfærdig skildring af kvinder, som bliver fanget i krigens gru, men aldrig holder op med at håbe.

Instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis kalder det et voldsomt og gribende drama, da filmen på tæt hold skildrer historien for kvinderne i Fiil-familien. De havde lidt et ubærligt tab, og skulle trods sorg, bekymring og savn få en hverdag til at fungere. Marie Bach Hansen, som spiller Gulle, siger selv, at det nogle gange kunne være svært at komme ud af stemningen igen, når optagelserne var forbi. Og det er helt forståeligt. Det er voldsomme scener – de medvirkende blev sat på en hård prøve, som krævede ekstra af dem, både fysisk og psykisk.

Da filmen sluttede, var der helt stille i biografen, da de mange navne på rulleteksterne kørte på det store lærred, – man skulle lige sunde sig.  Filmen er barsk, men det er også en stærk og realistisk film, – og historien må ikke gentage sig og ikke glemmes.

Den første Hvidsten-film fra 2012 havde et budget på 24 millioner og solgte 765.00 billetter og blev en af de mest sete danske film i 2010’erne. Den nye film: Hvidstengruppen II – De efterladte har et budget på 42 millioner og har biografforpremiere torsdag den 25. december. En stor del af filmen er optaget i en stor hal i Aarhus, hvor der blev bygget studio med fængselsceller, kreaturvogne, passagervogne og andre kulisser. Optagelserne var naturligvis også berørt af Covid-19, som gav en betydelige ekstraudgift, da der var brug for ekstra sygeplejersker, et stort antal tests, mundbind og sprit.

Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto

På rollelisten står nævnt 59 skuespillerne. Herudover medvirkede også flere hundrede statister.

Anne-Grethe Bjarup Riis, der også instruerede den første Hvidsten-film er tilbage i instruktørstolen, mens filmens manuskript er forfattet af Torval Lervad, der også skrev den første film.

HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE produceres af Regnar Grasten Filmproduktion med støtte fra Det danske Filminstitut, Den Vest Danske Filmpulje, FilmFyn, Randers kommune, Aabenraa kommune og The National Film Center i Letland.

Filmen har tre kvindelige skuespillere i front, som alle præsterer deres ypperste. Marie Bach Hansen fra DR’s Arvingerne og senest TV2’s Hvide Sande vender tilbage i rollen som Tulle, som må så grueligt meget igennem. Laura Winther Møller spiller Tulles traumatiserede søster Gerda, der kæmper en indre og skrøbelig kamp for at komme tilbage til det normale liv igen. Som pigernes mor Gudrun, der klynger til et spinkelt håb om at se sine døtre i live igen, er Bodil Jørgensen tilbage i Fiil-familien. Hun har senest haft glansroller i bl.a. De forbandede år og Hvor kragerne vender – og et netop i disse dage i gang med fortsættelsen til De forbandede år – Opgøret.

Et stort persongalleri fortrinsvis bestående af kvindelige skuespillere inkluderer også Ellen Hillingsø i rollen som fangen Monica Wichfeld, der er med til at holde Tulle i live. En film man ikke bør gå glip af… Premiere i landets biografer 1. juledag, 25. december 2021.

Se video fra gallapremieren her, hvor Bendt Fiil kårer Bodil Jørgensen til »Årets Gudrun,«

Tekst: Laila Hjorth Fournais Clausen, News Netavis.

Relaterede artikler

Nyeste artikler