3.1 C
Randers
fredag, april 26, 2024

Hvor skal pengene komme fra, lyder spørgsmålet fra mange!

Læserbrev af Finn Rytter Larsen, Blenstrup

Der er mennesker, som ikke har penge til varme (og her drejer det sig ikke om de anbefalede 19 grader), penge til husleje, til medicin, til vintertøj, til mad, til børn osv. Kort sagt til det allermest nødvendige!

Så længe, der kan handles huse og sommerhuse til 5 – 50 millioner, købes biler til flere millioner, og tjenes store summer på livsnødvendige ting er der penge nok i samfundet

Finn Rytter Larsen

Og så er der mennesker, som ikke kan få penge nok, og som oven i købet kræver store skattelettelser!

Desuden mener de, at hjælp til de mest udsatte på 1 milliard forøger inflationen – i modsætning til skattelettelser på 7-8 milliarder! Det skal man vist være politiker eller vismand for at forstå!

Så længe, der kan handles huse og sommerhuse til 5 – 50 millioner, købes biler til flere millioner, og tjenes store summer på livsnødvendige ting er der penge nok i samfundet! Penge, som kalder på en bedre fordeling.

Pengene er der. Medmenneskelighed derimod er en mangelvare!

Desværre ændrer valget nok ikke noget.

Relaterede artikler

Nyeste artikler